Kokain er et af de allermest afhængighedsskabende rusmidler. Som oftest er der ikke tale om en egentlig fysisk afhængighed, men derimod er den psykiske afhængighed meget stærk.
__________________________________________________________
De fleste misbrugere af kokain oplever alvorlige psykiske og sociale konsekvenser efter kort tids misbrug, det vil sige problemer i forhold til familie og venner, arbejdsplads, økonomi m. m.
De fleste kokainmisbrugere oplever et periodevist forbrug, hvor dage med indtagelse efterfølges af en periode, hvor man føler sig bange, rastløs, irriteret og paranoid.
Mange kokainmisbrugere bliver med tiden paranoide, isolerede og deprimerede, og ødelægger forholdet til familie og venner.
__________________________________________________________
For at undgå den rastløse og angstprægede tilstand, kombinerer mange kokainafhængige deres indtag med stoffer, der virker beroligende på centralnervesystemet – som for eksempel alkohol eller nervemedicin – og udvikler hermed et blandingsmisbrug.
__________________________________________________________
Dansk MisbrugsBehandling har gode muligheder for at hjælpe dig ud af dit kokainmisbrug.
Vi tilbyder ambulant behandling for kokainmisbrug på dag- og aftenhold i både Ålborg, Århus og København. Det er således muligt at gå i behandling for kokainmisbrug samtidig med at du bor hjemme og passer dit job.
Ring og få en uforpligtende snak på tlf. 70 10 03 03