Ansatte med alkoholproblemer

I 24 timer kan man læse, at en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Zapera viser, at hver 5. ansatte er vidende om – eller mener at vide – at de har en kollega med et alkoholproblem. Af dem reagerer kun ca. halvdelen på denne viden – og det er alt for få, lyder udtalelsen fra Center for Rusmiddelforskning.

At tale om alkoholmisbrug er tabu
At konfrontere en medarbejder med et alkoholmisbrug er vanskeligt, fordi mange er nervøse over kollegaens reaktion og fordi man mener, at det hører privatsfæren til, og overskrider grænsen for hvad vi synes, man kan tale om.

”Men resultatet af den manglende indgriben er, at folk går i hundene og mister job, familie og får et ringe helbred, mens vi passivt ser på” fortæller Morten Grønbæk, professor ved statens institut for sundhed på Syddansk universitet i København.

Intervention: Kunsten at hjælpe en ansat med et alkoholproblem – som ikke selv ønsker hjælp
Det store dilemma når man skal konfrontere en ansat med et alkoholmisbrug er, at man oftest forsøger at hjælpe en person, der (umiddelbart) ikke ønsker hjælp. Når man er afhængig af alkohol er man altid ambivalent – på den ene side har misbrugeren nok en vis (men oftest utilstrækkelig) erkendelse af de negative konsekvenser af alkoholmisbruget, men samtidig elsker personen jo rusen og alkoholens afslappende, beroligende og lindrende virkning.

Derfor, når en alkoholafhængig konfronteres med sit alkoholproblem, oplever personen det som en trussel mod sin ret til fortsat drikkeri – og man vil som kollega i 9 ud af 10 tilfælde blive mødt med en afvisning, samt en forklaring om, at drikkeriet er helt under kontrol. Samtidig risikerer man, at misbrugeren opfatter det som en personlig kritik og utidig indblanding i vedkommendes privatliv, og dermed fører til et dårligt fremtidigt forhold til kollegaen.

Så helt så let som at sige at vi ”bare” skal blande os noget mere i en kollegas alkoholproblem, er det ikke.

Kun ledelsen kan iværksætte en alkoholbehandling
For at en medarbejder kan tilbydes den nødvendige hjælp til løsningen af sit alkoholproblem, er det afgørende, at problematikken gøres til et mellemværende mellem ledelse og medarbejder – idet kun ledelsen kan iværksætte en alkoholbehandling. Med andre ord bør man, når man er vidende om en kollegas alkoholproblem, gå til ledelse, tillidsmand eller HR afdeling med sin viden – og bede dem om at tage ansvar for det videre forløb.

Det er helt afgørende, at når man konfronterer en medarbejder med alkoholproblemer, at der er en eller flere personer med beslutningskompetence til stede, således at der kan træffes afgørelse, om hvilken hjælp man vil tilbyde medarbejderen, samt hvilke konsekvenser det vil have for personen, såfremt denne ikke indvilger i at modtage den tilbudte hjælp.

Alkoholpolitik er ikke bare et alkoholforbud – men en planlagt strategi for hjælp
Denne måde at tackle en kollegas alkoholproblem på, kræver naturligvis, at man som kollega er helt sikker på, at en sådan henvendelse ikke fører til fyring af misbrugeren, men tværtimod indebærer at vedkommende bliver tilbudt den nødvendige hjælp til løsning af sit alkoholproblem.

Så ønsker man at skabe en alkoholkultur på arbejdspladsen, hvor man forventer, at man griber ind i når man bliver opmærksom på en kollega, der drikker for meget, kræver det, at virksomheden har en alkoholpolitik, som tilbyder den nødvendige hjælp til alkoholafvænning.

Samtidig må man på arbejdspladsen enes om, at man ved at henvende sig til ledelsen når man er bekendt med en kollegas alkoholproblem, ikke opfattes som en stikker, men at man tværtimod gør det ud fra et ønske om at hjælpe en kollega til at undgå fyring, familieproblemer og social deroute.

Comments are closed.