Hvordan jeg motiverede min mand til alkoholbehandling


Kære Søren og alle på Dansk MisbrugsBehandling.

Jeg skriver til dig for at sige tusind tak for jeres hjælp med at motivere Henrik til alkoholbehandling, og jeg vil gerne fortælle andre at, selv om det er hårdt, så kan det godt kan lade sig gøre.

Henrik havde drukket alt for meget i alt for mange år, og både vores to voksne piger og jeg, blev mere og mere ulykkelige. Lige meget hvad vi sagde eller gjorde, så blev det bare ved og ved.

Hver gang vi prøvede at diskutere Henriks alkoholproblem med ham, blev han fjendtlig og vred, og påstod altid hårdnakket, at han havde styr på sit alkoholforbrug, og at vi overdrev og skulle blande os uden om. Han havde i hvert fald ikke noget alkoholproblem, og da slet ingen motivation for alkoholbehandling.

Jeg har grædt mig i søvn mange gange efter vi har diskuteret hans drikkeri. Det var så tydeligt at han var alkoholiker, alle andre kunne se det, bare ikke Henrik selv.

Da Henrik var blevet alt for fuld og pinlig til en af pigernes fødselsdag, kunne jeg ikke mere. Blev jeg virkelig nødt til at lade mig skille fra den mand jeg elsker over alt på jorden, og som er far til vores to dejlige piger? Var der ikke en måde jeg kunne få min ædru mand, uden at få den fulde med i købet?

Dagen efter ringede jeg til Dansk MisbrugsBehandling og vi aftalte, at pigerne og jeg skulle komme til en samtale med Søren næste dag.

Og jeg vil gerne sige dig en stor tak Søren, for den måde du tog i mod os på. Din forståelse for vores situation som pårørende kommer selvfølgelig af, at du har set det så mange gange før, men det var en befrielse, at kunne tale om Henriks alkoholmisbrug uden at føle mig som en led heks (sådan som jeg altid endte med at gøre når jeg diskuterede det med Henrik).

Du stillede mig spørgsmålet: ”Hvis du vidste at Henriks alkoholmisbrug ville fortsætte som nu de næste 5 år, hvad ville du så gøre?” ”Så ville jeg skilles” røg det ud af mig. Du svarede så, at hvis det er sådan du har det, så kan du lige så godt reagere nu, frem for at vente i 5 år, for det holder først op, når du (og pigerne) forlanger at det holder op.

Pludselig kunne jeg godt se du havde ret. Vi har diskuteret Henriks drikkeri i årevis, uden at der var sket andet, end vi var blevet mere og mere sure på hinanden, og at sådan ville jeg simpelthen ikke leve længere. Derefter snakkede vi om, hvordan vi bedst fik det sagt til Henrik og hvilke reaktioner vi kunne forvente, når vi bragte sagen op.

Næste dag konfronterede pigerne og jeg Henrik. Vi fortalte, at vi havde fået nok, og at vi ville have den ”gamle” Henrik tilbage, ellers var det slut. Vi bad ham vælge mellem familien og flasken, og hvis han ville have sin familie, så krævede vi at han gik i alkoholbehandling.

Vi fulgte de råd du havde givet os, vi hidsede os ikke op, vi skændtes ikke, men vi stod fast på vores krav. Henrik kunne godt mærke, at denne gang var det anderledes, og efter en times tid accepterede han og indvilgede i at gå i behandling.

Vi ringede straks og bestilte tid til en forsamtale, og 2 dage senere startede Henrik i alkoholbehandling hos jer.

Henrik har nu været ædru i lidt over 4 måneder, og vi har fået vores ”gamle” Henrik tilbage. Cirka en måned efter at han startede behandling, rejste han sig op under en middag hvor pigerne var hjemme, og sagde os alle tak fordi vi havde holdt fast, og hjulpet ham til at træffe en beslutning, han aldrig kunnet have truffet selv. Han sagde han var stolt af at være en del af så stærk og sej familie, og udbragte en skål for os alle – i sodavand.

Denne tak vil jeg gerne give videre til dig og alle jer hos Dansk MisbrugsBehandling, for uden jeres hjælp var vi aldrig nået så langt.

Med venlig hilsen Else, Henrik og en super glad familie.

Læs også: Sådan konfronterer man en alkoholiker

Comments are closed.