Behandling af købemani

De fleste mennesker kender til en begejstring over et godt køb, og mange kender sikkert også til dage, hvor man køber mere end planlagt – og lidt for meget i forhold til budgettet.

Men for nogle mennesker – shopaholics – kan køb udvikle sig til en besættelse i en grad, hvor man fuldstændig mister kontrol med sine indkøb, og hvor købet kan få katastrofale konsekvenser for økonomi og familieliv.

Derfor tilbyder Dansk MisbrugsBehandling behandling af købemani

Mange shopaholics oplever stigende købetrang, når livet er vanskeligt med sorg, bekymring eller stress.

Tegn og symptomer på købemani

Det kan være svært at afgøre, hvornår man er shopaholic, og hvornår man ”bare er dårlig til det med penge”.

Vi har her samlet nogle af de mest typiske tegn og symptomer på købemani, som er gennemgående for de shopaholics, vi møder i behandlingen.

  • Man skjuler sine indkøb for partner og familie
    Mange shopaholics fortæller, at de skjuler deres indkøb når de kommer hjem, og er omhyggelige med at fjerne prismærker og gemme kvitteringer.
  • Man køber gennem længere tid for mere, end man har råd til
    Et af de mest almindelige symptomer på købemani er, når man måned efter måned – eller år efter år, køber for mere end man har råd til, og derfor ofte har problemer med økonomien.
  • Man lyver om, hvor mange penge man bruger
    Det er et typisk symptom på købemani, når man lyver over for partner eller familie om, hvor meget ting har kostet, og om hvor mange penge man har brugt. Samtidig fortæller mange shopaholics, at deres historier om, hvorfor de ikke har nogen penge, med tiden bliver mere og mere fantasifulde.
  • Man køber ting, man ikke får brugt
    Det kan være et tegn på, at man er shopaholic, når man køber ting, man ikke får brugt. Tøj eller andet, som kan virke uimodståeligt i forretningen, mister hurtigt sin værdi, når det kommer hjem i skabet til alt det andet – og bliver ofte ikke brugt.
  • Man køber mere, når man har det dårligt
    Shopaholics ”køber på følelser”. De oplever, at køb dulmer og lindrer ubehagelige følelser. Derfor er det et tegn på købemani, hvis man får større købetrang, når man har det dårligt.
  • Man har konflikter i familien på grund af penge og indkøb
    Selv om shopaholics er gode til at holde facaden, er det svært i længden at skjule et stort overforbrug for partner og familie. I familier med købemani, bliver den, der shopper, da også typisk afsløret med jævne mellemrum – hvilket fører til skænderier og konflikt i familien.
  • Man oplever dårlig samvittighed og skam på grund af sine indkøb
    Skam er en af de mest dominerende følelser hos shopaholics, når vi møder dem i behandlingen. Skammen over at købetrangen igen og igen vinder over fornuft og selvdisciplin, og den dårlige samvittighed over, at man atter har brugt pengene på noget de ikke skulle være brugt på.

Er du i tvivl om, om du har udviklet købemani?

Prøv vores shopaholic test, der kan hjælpe dig til at afgøre, om du har problemer med shopping i en grad hvor du har brug for behandling.

Tag testen her

Købemani – en afhængighed

Selv om der ikke findes nogen officiel anerkendt diagnose for købemani, er der blandt fagfolk bred enighed om at betragte købemani som en afhængighed.

Når en shopaholic shopper (og faktisk allerede når købetrangen sætter ind), udskilles der dopamin i hjernen. Dopamin giver en kortvarig lykkefølelse – et kick som nogle mennesker bliver afhængige af. Det er den samme hjernekemi, der er på spil, når mennesker bliver afhængig af f.eks. kokain eller ludomani.

Og når man har udviklet købemani, har man – ligesom med andre afhængigheder – brug for hjælp til at stoppe sit misbrug. Det kræver andet og mere end bare ”at tage sig sammen”, når man skal ud af sin købemani.

En shopaholics besættelse

Når man lider af købemani, hvor ens liv og adfærd i høj grad styres af købetrang, bliver man med tiden mere og mere optaget af:

  • At skaffe penge

  • At shoppe

  • At holde det hemmeligt

Samtidig er de fleste shopaholics dygtige til at holde facaden og skjule deres købemani. De fjerner prismærker, og gemmer kvitteringer, skjuler deres indkøb, flytter rundt på penge og konti for at sløre deres køb, og optager lån uden deres partners viden.

Når købet på den måde har været holdt skjult, kommer det derfor også ofte som et chok for familien, når de opdager, hvor mange penge, der er brugt, og hvor alvorlig situationen har udviklet sig.

Har du mistanke om, at en af dine nærmeste er shopaholic?

Få hjælp som pårørende

Jeg trøste-shoppede. Det var ligegyldigt, hvad jeg købte, bare jeg kunne shoppe.

____

Tine, shopaholic

Når købetrangen tager overhånd

Når man lider af købemani, får man ro når man shopper. Derfor oplever shopaholics typisk stigende købetrang, når livet er vanskeligt, og shopaholics bruger køb til at lindre ubehagelige følelser som f.eks. bekymring, frustration, stress, mindreværdsfølelser osv.

Denne onde cirkel opstår, når man ender med at købe for at lindre de følelser, som købet i sig selv skaber, dvs. at købet både skaber og lindrer negative følelser som bekymring, frustration, stress og dårlig samvittighed.

Derfor handler behandlingen af købemani i høj grad om at bryde den onde cirkel, og lære hvordan man mere grundlæggende løser sine problemer – i stedet for at lindre dem gennem køb.

Læs om behandling af købemani

Købemani drejer sig om at købe ting – ikke om at eje ting

Shopaholics får deres kick ved at købe ting – ikke ved at eje ting. Det betyder, at man som shopaholic får sit kick, når man går i butikker, surfer efter tilbud på nettet, og når man planlægger sine næste indkøb.

Men for shopaholics mister deres indkøb hurtigt værdi, som for eksempel når den nye bluse bliver lagt ind i bunden af skabet sammen med alle de andre – og måske endda aldrig bliver brugt.

Købemani fører ofte til skilsmisse, både fordi familiens økonomi bryder sammen, men også fordi ægtefællen føler sig magtesløs og desperat over det bedrag som altid følger med overshopping.

Fordomme om shopaholics og købemani

Betegnelsen shopaholic er blevet en del af det danske sprogbrug for en person, der lider af købemani.

Problemet med betegnelsen shopaholic er, at shopaholics i film og presse stort set udelukkende fremstilles som unge storbykvinder, der køber sig fattige i Prada, Gucci og Benetton – og som godt kunne stoppe, hvis de ellers bare tog sig lidt sammen.

Men billedet er langt mere nuanceret end det. Nok er langt de fleste shopaholics kvinder (man regner med at 10 – 20 % er mænd), men mange shopaholics er midaldrende kvinder, der køber ting til hjemmet, mødre der køber tøj til deres børn, kvinder der er udsalgs- og tilbudsjægere, og mænd der køber elektronik og udstyr.

Købemani er andet og mere end blot et lille overtræk på kontoen – købemani fører ofte til uoverskuelig gæld, skilsmisse og eventuelt til kriminalitet. Og da følelser af skyld og skam i forvejen er meget dominerende hos mennesker med købemani, er det et stort problem for shopaholics, at de ikke bliver taget alvorligt af omverdenen, og ikke kan finde forståelse for, hvor alvorlig og ødelæggende deres købetrang er.

Købemani – en lidelse uden diagnose

Som nævnt lider rigtig mange danskere af købemani – det viser forskellige undersøgelser. Men samtidig eksisterer der ingen anerkendt diagnose for lidelsen, så hverken læger eller psykiatere har viden eller redskaberne til at behandle købemani.

Uden diagnose ingen sygdom – og det er forklaringen på, hvorfor der ikke findes nogen offentlig hjælp til dem, der lider af sygelig købetrang.

Dansk MisbrugsBehandling tilbyder som et af de eneste en struktureret og effektiv behandling for købemani.

Behandlingen foregår som aftenbehandling på Dansk MisbrugsBehandlings afdelinger i København og Aarhus hvilket gør det muligt at gå i behandling, mens man passer sit arbejde, studium eller andet.

Har du spørgsmål om købemani og shopaholic?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook