Pårørende til shopaholics føler sig ofte magtesløse

Shopaholics er ofte ekstremt gode til at skjule deres indkøb over for partner og familie – og hemmeligheder og uærlighed går desværre altid hånd i hånd med købemani. Derfor oplever man som pårørende købet som et svigt, og følelser af frustration, fortvivlelse, magtesløshed og vrede er typiske hos pårørende til shopaholics.

Pårørende til shopaholics må acceptere, at købemani er en afhængighed på linje med ludomani og narkomani.

Shopaholics har brug for professionel hjælp

For nogle mennesker udvikler køb sig til en afhængighed – og når man først har udviklet købemani, bliver man besat af det kick som købet giver, og man evner ikke længere at ændre sin adfærd og stoppe sin shopping.

Uanset hvor urimeligt man som pårørende oplever en shopaholics adfærd, bliver man nødt til at erkende, at skældud og bebrejdelser ikke løser problemet – når man har udviklet købemani, så har man brug for professionel hjælp.

Nogle råd til pårørende til shopaholics

  • Accepter, at købemani er en afhængighed på linje med ludomani og narkomani.
  • Selvom det er svært, så prøv at lade være med at tage det personligt. En shopaholic køber fordi han eller hun ikke kan lade være – det er ikke noget, han eller hun gør imod dig.
  • Accepter, at som shopaholic har man brug for professionel hjælp – det er ikke et problem man løser selv.
  • Gør dig klart, hvad du vil og ikke vil være med til. Kend dine grænser og find modet til at stå fast.
  • Hvis den, der shopper, gentagne gange har bevist ikke at kunne styre sine indkøb, så stil krav om behandling.
  • Gør dig klart hvilke konsekvenser det vil have, såfremt den, der shopper, ikke accepterer at gå i behandling.
  • Er du pårørende til en shopaholic, anbefales det, at det er dig, der tager ansvar for familiens økonomi.
  • Lån ikke penge til en shopaholic, før vedkommende er i behandling. Uden behandling vil lån sandsynligvis føre til mere shopping.
  • Vær afklaret og tydelig i din kommunikation – find modet til at italesætte problemet.

Shopaholics har brug for professionel hjælp, så søg hjælp. Kontakt et behandlingscenter for at få råd og vejledning til, hvordan du bedst griber situationen an.

Det sværeste var nok, at hun ikke ville indrømme at hun var shopaholic. Uanset hvad jeg sagde og gjorde, var der altid en bortforklaring. Det er frustrerende at elske et menneske, der lyver for sig selv og alle omkring sig.

____

Peter, gift med en shopaholic

Typiske tegn på købemani

Vi har her samlet nogle af de mest typiske tegn og symptomer på købemani, som er gennemgående for de shopaholics, vi møder i behandlingen.

Har du spørgsmål om købemani og shopaholic?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook