Misbrug af benzodiazepiner

Benzodiazepiner er en gruppe af lægemidler, der gennem mange år har været forbundet med de alvorligste afhængigheds- og misbrugsproblemer i Danmark. De udskrives med god grund – de virker mod angst, panik og søvnløshed. Men kroppen vænner sig hurtigt til dem, og for mange starter et misbrug, de ikke selv valgte.

På denne side kan du læse om, hvad benzodiazepiner er, hvordan afhængighed opstår, hvad abstinenserne indebærer – og hvad du kan gøre, hvis du eller en du holder af er blevet afhængig.

Beslægtede stoffer som pregabalin (Lyrica og pregabalin) virker på lignende måde som benzodiazepiner og har ligeledes et betydeligt misbrugspotentiale. Benzodiazepiner som risolid og klopoxid bruges endvidere i abstinensbehandling.

Hvad er benzodiazepiner?

Benzodiazepiner dækker over en stor gruppe stoffer, der alle virker ved at forstærke effekten af signalstoffet GABA i hjernen. GABA er kroppens naturlige bremsepedal på nervesystemet – det dæmper aktivitet og skaber ro. Når benzodiazepiner forøger GABA’s virkning, opleves det som afslapning, dæmpet angst og søvnighed.

De bruges primært til behandling af:

  • Angst og panikangst
  • Søvnløshed
  • Alkoholabstinenser (medicinsk afrusning)
  • Epilepsi og kramper 

Problemet opstår, når medicinen bruges regelmæssigt over længere tid. Hjernen tilpasser sig den kunstige dæmpning og producerer mindre GABA på egen hånd. Det er starten på afhængighed.

Da jeg tog benzodiazepin, var jeg sløv, svimmel, rastløs og havde svært ved at huske og koncentrere mig. Jeg tog flere og flere doser benzodiazepiner for at dæmpe angst. Først da jeg kom ud af afhængigheden, kunne jeg se, at jeg havde levet i en osteklokke i 10 år.

____

Birgit 61 år, tidligere afhængig af benzodiazepiner

Hvilke benzodiazepiner findes der i Danmark?

Benzodiazepiner udskrives under mange forskellige handelsnavne i Danmark. Nedenfor er de mest almindelige, opdelt efter primær anvendelse:

Angstdæmpende benzodiazepiner

  • Stesolid / Valium / Diazepam – et af de mest kendte og mest misbrugte
  • Risolid (chlordiazepoxid) – bruges også ved alkoholafrusning
  • Alprazolam / Xanax / Tafil – særligt udbredt misbrugsproblem, især blandt unge
  • Oxazepam / Oxabenz / Serepax – kortvarig virkning, bruges mod angst og uro
  • Lorazepam / Hexalid – hurtigvirkende, højt misbrugspotentiale

Benzodiazepiner som sovemedicin

  • Nitrazepam / Mogadon / Apodorm – klassisk sovemedicin, langvarig virkning
  • Flunitrazepam / Rohypnol / Flunipam – meget potent, højt misbrugspotentiale

Tegn på benzomisbrug

Ifølge WHO’s diagnosekriterier er der tale om et misbrug, hvis tre eller flere af følgende er til stede:

  • En kraftig og vedvarende trang til at tage benzodiazepiner
  • Svært ved at reducere eller stoppe forbruget, selv når man ønsker det
  • Abstinenser opstår ved forsøg på ophør
  • Behov for større doser for at opnå samme virkning (tolerance)
  • Fortsat brug på trods af kendskab til skadevirkningerne
  • Benzodiazepiner fylder mere og mere i hverdagen

Benzodiazepiner overdosis

En overdosis af benzodiazepiner alene er sjældent dødelig hos raske voksne, men den kan give farlig bevidsthedssvækkelse, vejrtrækningsproblemer og dyb bevidstløshed. Symptomerne inkluderer ekstrem søvnighed og sløvhed, forvirring og desorientering, uklar tale, dårlig koordination samt langsom og overfladisk vejrtrækning.

Det bliver livstruende, når benzodiazepiner kombineres med alkohol, opioider eller andre beroligende stoffer. Kombinationen forstærker den sløvende effekt og kan stoppe vejrtrækningen helt. En stor del af de dødelige forgiftninger med benzodiazepiner sker i forbindelse med netop den slags blandingsmisbrug.

Abstinenser fra benzodiazepiner

Abstinenser fra benzodiazepiner er blandt de mest alvorlige og potentielt farligste inden for al stofafhængighed. I modsætning til fx heroin, som sjældent er direkte livstruende ved abstinenser, kan pludseligt ophør af benzodiazepiner ved langvarigt misbrug udløse kramper, der i værste fald kan være dødelige.

Fysiske abstinenssymptomer:

  • Rystelser og muskelkramper
  • Svedeture, kulderystelser og temperaturudsving
  • Hjertebanken og forhøjet blodtryk
  • Kvalme, opkast og svedtendens
  • Kramper – potentielt livstruende ved pludseligt ophør

Psykiske abstinenssymptomer: 

  • Intens angst og panik – ofte værre end den oprindelige lidelse
  • Søvnløshed og mareridt
  • Depression, irritabilitet og følelse af håbløshed
  • Overfølsomhed og svækket koncentration

Stop ikke brat med benzodiazepiner efter længerevarende brug. Pludseligt ophør kan udløse livstruende kramper. 

Behandling af benzodiazepin misbrug

Behandling af benzomisbrug kræver en nøje fastlagt nedtrapningsplan. Det er ikke muligt bare at stoppe – og det er heller ikke hensigtsmæssigt at gøre det alene. Hos Dansk MisbrugsBehandling tilbyder vi et sammenhængende forløb fra afrusning til efterbehandling.

Trin 1: Afrusning og udtrapning

Behandlingen starter typisk med en overvåget udtrapning på et døgnbehandlingscenter, hvor specialuddannet personale sikrer, at abstinenserne holdes på et minimum. Vi samarbejder med Behandlingscenter Tjele, Danmarks største udbyder af døgnbehandling.

Trin 2: Ambulant primærbehandling

Efter afrusning starter det ambulante behandlingsforløb. Det består af tre ugentlige møder af 4 timers varighed med undervisning, ene-samtaler og gruppediskussioner. Forløbet varer typisk 8–16 uger og giver dig værktøjerne til at forstå og håndtere afhængigheden.

Trin 3: Efterbehandling

Abstinenser fra benzodiazepiner kan vare i måneder. Derfor tilbyder vi efterbehandling med møder hver 14. dag i 6 måneder, så du ikke står alene, når hverdagen uden medicin skal opbygges.

Er du pårørende til en med benzomisbrug?

Benzomisbrug foregår i det skjulte. Den ramte fungerer måske tilsyneladende normalt i lang tid, og misbruget kan stå på i årevis, inden det opdages. Som pårørende kan den ændrede adfærd være svær at forholde sig til – rastløshed, humørsvingninger, glemsomhed og tilbagetrækning er klassiske tegn. 

Vi tilbyder rådgivning og støtte til familier og venner, der har en afhængig i deres nærhed.

Benzomisbrug i Danmark — hvad tallene viser

Der er godt nyt og dårligt nyt, når det gælder benzodiazepiner i Danmark.

Det gode nyt er, at det samlede forbrug af benzodiazepiner på recept er faldet markant. I 2003 indløste ca. 530.000 danskere recept på benzodiazepiner eller lignende medicin. I 2017 var det tal næsten halveret til under 300.000. 

Det dårlige nyt er, at billedet er mere komplekst end det. Mens det medicinske forbrug falder, stiger det illegale misbrug – og det rammer i stigende grad unge.

Særligt unge misbruger benzodiazepiner

I 2024 gennemførte Sundhedsstyrelsen to undersøgelser om unges brug af opioider og benzodiazepiner. Undersøgelsen blandt 15–17-årige viste, at 1,9 % havde brugt benzodiazepiner uden recept – og at næsten 58 % af dem var begyndt, inden de fyldte 15 år. Blandt 18–25-årige havde ca. 2,7 % prøvet opioider eller benzodiazepiner, svarende til ca. 7.300 unge inden for det seneste år. Sundhedsdatastyrelsen har samtidig dokumenteret en stigning på hele 200 % i forgiftninger med opioider blandt 16–20-årige.

En del af forklaringen er, at benzodiazepiner og opioider i dag er blevet nemmere at få fat på end nogensinde. De sælges på sociale medier, i kiosker og via venner – og på trods af at toldmyndighederne jævnligt beslaglægger store mængder ved de danske grænser, er udbuddet ikke stoppet.

Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Ofte stillede spørgsmål om misbrug af benzodiazepiner

     

    Benzodiazepiner virker ved at forstærke effekten af signalstoffet GABA i hjernen. Det giver en følelse af ro, afslapning og søvnighed. Ved regelmæssig brug vænner kroppen sig hurtigt til effekten, og der opstår tolerance og afhængighed.

     

    De mest kendte benzodiazepiner i Danmark er Stesolid (diazepam), Risolid (chlordiazepoxid), Oxazepam og Alprazolam – svarende til Xanax. De udskrives mod angst, søvnløshed og abstinenser, men er alle stærkt vanedannende ved længerevarende brug.

     

    Mange benzodiazepiner bruges som sovemedicin på grund af deres sløvende effekt. De hører dog til en bredere gruppe af angst- og beroligende midler. Nyere sovemedicin som zolpidem og zopiklon er ikke benzodiazepiner, men virker på de samme receptorer og er ligeledes vanedannende.

     

    Abstinenser fra benzodiazepiner kan inkludere angst, søvnløshed, rystelser, svedtendens, hjertebanken og i alvorlige tilfælde kramper. De kan begynde inden for timer til dage efter ophør og vare uger til måneder. Pludseligt ophør efter langvarigt misbrug er potentielt livstruende og bør altid ske under lægeligt tilsyn.

    Det frarådes at stoppe brat på egen hånd efter længerevarende brug, da abstinenserne kan være alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende. En kontrolleret nedtrapning under lægeligt opsyn er den sikreste vej ud af et benzomisbrug.

    Del siden på Facebook