Er du pårørende til en alkoholiker?

Det er svært at være pårørende til en alkoholiker– men du er ikke alene. Størstedelen af de henvendelser, vi får, er nemlig fra bekymrede og frustrerede pårørende, der søger hjælp til at motivere deres familiemedlem eller ægtefælle til at gå i behandling.

Pårørende til en alkoholiker – Hannes fortælling:

Et problem der påvirker hele familien

Det er ikke ualmindeligt, at pårørende til alkoholikere glemmer sig selv og bruger al deres energi på at hjælpe den, der har udviklet et alkoholmisbrug. Men ofte er indsatsen forgæves.
Det er nemlig svært at trænge igennem til en misbruger og få vedkommende til at erkende, at der er et problem, som kræver behandling.

Det betyder, at pårørende til alkoholikere ofte bliver mødt med benægtelse, når de forsøger at tale om problemet. Det skaber en følelse af magtesløshed og sår tvivl om, om alkoholmisbruget nu også er så slemt, som de tror. Er det mig, der overdriver? Stiller jeg urimelige krav?

I langt de fleste tilfælde er det de pårørende, som har ret – og det er som oftest dem, som skal handle, for at deres nærmeste går i behandling. Ring på 70 10 03 03 og få en snak med en professionel rådgiver om, hvad du kan gøre.

Som pårørende til en alkoholiker oplever man ofte:

  • Følelser som frustration, vrede, afmagt, sorg, magtesløshed og fortvivlelse.
  • At man lever i konstant bekymring om fremtiden.
  • At man forsøger at hjælpe – uden det nytter.
  • At familielivet er præget af diskussioner og skænderier.
  • At misbrugeren afviser problemet eller giver løfter om forandring, som brydes kort efter.

Genkender du den usikkerhed? Så er det vigtigt, at du som pårørende til en alkoholiker forstår, at selvom drikkeriet opleves forskelligt, om man er den, der drikker, eller den, der er pårørende, så er din oplevelse af drikkeriet sandheden for dig – også selvom misbrugeren selv oplever det anderledes.

I alle familier med alkoholmisbrug er det sådan, at den, der drikker, langt fra oplever det så belastende som de pårørende.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er tale om et alkoholmisbrug, kan du følge linket tegn og symptomer på alkoholisme og se, hvor mange symptomer du kan genkende fra din pårørendes drikkeri.

Se film om symptomer på alkoholmisbrug og alkoholbehandling:

Spørgsmål til dig, der er pårørende til en alkoholmisbruger

Er du pårørende til en alkoholiker, så prøv at stille dig selv spørgsmålet: Hvis drikkeriet bliver ved de næste 5 år, som det er nu, hvad vil du så gøre?

Hvis du ikke ville kunne acceptere det, så kan du lige så godt handle nu som om 1, 2 eller 3 år.

Den svære konfrontation

Det kræver forberedelse at konfrontere en misbruger. Denne vil ofte benægte problemets omfang og reagere fjendtligt og aggressivt, når pårørende stiller krav om misbrugsbehandling. Gribes konfrontationen ikke rigtigt an, vil det ofte føre til yderligere skænderier og en forværring af situationen fremfor en løsning.

Vi står til rådighed og hjælper gerne pårørende til alkoholikere med at forberede en effektiv konfrontation.

Du spiller en afgørende rolle

Hvordan motiverer man en alkoholiker til at gå i behandling? Den barske sandhed er, at 2 ud af 3 alkoholikere går i behandling, fordi de pårørende har sat foden ned og forlangt det som betingelse for fortsat samvær. Hvis der ikke er en konsekvens, så er det de færreste, der siger ja til at gøre noget ved problemet – de lover allerhøjest, at de nok skal skære ned på alkoholforbruget. Et løfte som en alkoholiker i sagens natur ikke kan overholde, hvor velment det end måtte være i det øjeblik, det blev givet.

Som pårørende skal man altså være klar til at sætte relationen på spil, hvis man vil have et familiemedlem eller en ægtefælle til at gå i behandling. Griber man situationen rigtigt an, vælger langt de fleste alkoholikere heldigvis familien over alkoholen – og i de fleste tilfælde går der ikke længe, før de sætter pris på, at deres nærmeste hjalp dem med at træffe den rigtige beslutning. En beslutning, de ikke selv kunne have truffet.

Min kæreste havde en mørk side. Han var alkoholiker og når han var fuld, blev han forvandlet til en arrogant, led og modbydelig mand. Miraklet skete. Han gennemførte en alkoholbehandling og jeg har fået min kærlige, omsorgsfulde, intelligente og humoristiske kæreste tilbage.

____

Michelle, 36 år, pårørende til alkoholiker

Hjælp til pårørende til alkoholikere

Hos Dansk MisbrugsBehandling tilbyder vi hjælp til pårørende til alkoholikere. Her kan du bl.a. få en snak med vores rådgivere om de problemer, I har i jeres familie.

Rådgiverne har selv haft misbrugsproblemet tæt inde på livet og kender til de udfordringer og frustrationer, der følger med.
De kan hjælpe dig med at håndtere situationen og give dig gode råd om, hvordan du som pårørende skal forholde dig til misbruget.

Har du brug for nogle at tale med, så ring på 70 10 03 03. Så finder vi et tidspunkt, hvor du kan komme forbi et af vores behandlingscentre i Århus, Odense, Aalborg, Kolding eller København.

Sidst, men ikke mindst, hjælper vi pårørende til alkoholikere med at planlægge den konfrontation, der skal motivere til behandling. Det er ingen let opgave, men god forberedelse er ofte nøglen til at få det til at lykkes. Det kan du læse mere om herunder.

Se film om at motivere en alkoholmisbruger til behandling:

Er du pårørende til en alkoholiker – ring og få en snak

Det er hårdt at være pårørende til en alkoholiker, og hvis problemet skal løses, undgår man ikke træffe nogle barske beslutninger.

Som pårørende er du velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan drøfte din/jeres situation, og vi kan give råd og vejledning til, hvordan I som pårørende bedst griber situationen an.

I er også velkommen til at bestille et møde på et af vore centre, hvor vi kan hjælpe jer som familie med at forberede en konfrontation. Vores erfaring er, at et sådant møde forbedrer chancerne for en succesfuld intervention betydeligt.

Hvad enten man er pårørende, alkoholiker, ven eller kollega, er al henvendelse til Dansk MisbrugsBehandling fortrolig, uforpligtende og gratis.

Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.