Er du pårørende til en misbruger?

De fleste henvendelser til Dansk MisbrugsBehandling er fra pårørende til misbrugere, der er meget berørte af misbruget, men samtidig også frustrerede over, at de ikke kan få misbrugeren selv til at erkende alvoren i deres misbrug, og deres behov for professionel behandling. Sådan er situationen i de fleste familier med misbrug.

Se film om pårørende til en alkoholmisbruger:

Pårørende føler sig alene og isolerede

Mange pårørende føler sig alene med problemet, fordi de synes, det er svært at tale med andre om et familiemedlems misbrug. Når man samtidig bliver mødt med en afvisning, når man taler om problemerne med misbrugeren, kan man komme til at tvivle på sig selv – om problemet nu også er så stort, og om man er urimelig, når man synes, det er for meget.

Nære pårørende lider oftere af dårligt helbred

En undersøgelse lavet af Center for Rusmiddelforskning blandt 7065 personer i alderen fra 18 – 64 år viser, at med en alkoholafhængig i familien har man 40 % større risiko for at lide af dårligt helbred. Det er det konstante følelsesmæssige pres og stress, som påvirker helbredet hos de pårørende.

Kender du det?

Du har svært ved at stoppe, når du først er begyndt at drikke, og ender med at blive mere beruset end planlagt.

69% af dem der har taget vores online alkoholtest har svaret ja.

Pårørende til en misbruger – lad os hjælpe

Det første vigtige skridt som pårørende er at få talt med nogen, der kender til misbrug, og som ved hvordan man griber tingene an – så du ikke står alene med problemet.

Så er du pårørende til en misbruger, vil vi anbefale at du kontakter Dansk MisbrugsBehandling og får en snak om din/jeres situation. Her har du også mulighed for at aftale et besøg på en af vores afdelinger, hvor du kan få en snak med en af vore dygtige rådgivere. Hos Dansk MisbrugsBehandling har alle rådgivere selv personlig erfaring med misbrug og behandling.

Dansk MisbrugsBehandling kan hjælpe dig med:

  • At vurdere om der er tale om et behandlingskrævende misbrug.
  • At komme med forslag til relevant misbrugsbehandling.
  • At hjælpe dig med hvordan du taler med din partner eller familiemedlem om problemet.
  • At klæde dig på til samtalen hvor du stiller krav om behandling.
  • At lære dig om hvordan du støtter din partner eller familiemedlem i selve behandlingen.
  • At give anvisninger til hvordan I som familie kommer videre efter en hård tid med misbrug.

Dansk MisbrugsBehandling afholder ca. 200 familiesamtaler om året, hvor vi hjælper pårørende til at tage hånd om et familiemedlems misbrug.

Nære pårørende til en alkoholafhængig har 40 % større risiko for at lide af dårligt helbred. Jo tættere relation, man har til den alkoholafhængige, desto større er de helbredsmæssige konsekvenser og det er især er kvinder og børn, der bliver ramt.

____

Forskningsrapport, Center for Rusmiddelforskning

Misbrugsbehandling og intervention

Når man har udviklet et misbrug, har man behov for professionel behandling – man løser ikke et misbrugsproblem selv.

Desværre er de færreste misbrugere selv umiddelbart motiveret for behandling, og langt de fleste misbrugere går da også i behandling, fordi de pårørende har grebet ind og stillet tydelige krav om behandling.

Når man skal lave en intervention, er en grundig forberedelse afgørende for et godt resultat. Man skal forberede hvad man vil sige, hvornår man skal sige det, og hvordan man får det sagt, og her er det afgørende vigtigt, at man har drøftet sin plan med en professionel rådgiver inden man går i gang. Jo bedre interventionen er forberedt – desto større er sandsynligheden for succes.

Misbrugsbehandling er hjælp til hele familien

Hos Dansk MisbrugsBehandling tilbyder vi hjælp og støtte til hele familien i forbindelse med en misbrugsbehandling. Familiebehandlingen henvender sig til partner, ægtefælle, forældre og voksne børn af misbrugere. Samtidig tilbyder vi hjælp til både børn og teenagere – og voksne børn af alkoholikere.

Se film om symptomer på alkoholmisbrug og alkoholbehandling:

Pårørende til en misbruger – stol på det du selv oplever

Misbrugere vil næsten altid benægte omfanget og konsekvenserne af deres misbrug, og det kan føre til endeløse diskussioner om, hvor galt det står til, og hvor belastende misbruget er for familien.

Mange pårørende håber, at hvis de bare kunne få misbrugeren til at se alvoren lige så tydeligt, som det er for de pårørende, så ville vedkommende acceptere sit behov for ændring og behandling. Men i de fleste tilfælde kommer dette ikke til at ske, og man bliver som pårørende nødt til at opgive at blive enige om, hvor alvorligt misbruget er, og stå fast på sin egen oplevelse af misbruget, og handle ud fra det.

Har du brug for at tale med en anden om det du oplever som pårørende, kan du anonymt og døgnet rundt tale med en rådgiver på vores alkohol hotline på: 70 10 03 03

Nogle råd til pårørende til misbrugere:

  • Diskuter aldrig med en misbruger, når han eller hun er påvirket.
  • I stedet for jævnlige stikpiller og (sure) bemærkninger, så forbered en rigtig snak med misbrugeren, hvor du har gjort dig din stilling klar.
  • Opgiv at blive enige med misbrugeren om hvor alvorligt misbruget er – stol på det du selv oplever.
  • Accepter at det ikke er dig, der kan få misbrugeren ud af sit misbrug – men at du kan være den, der får misbrugeren til at søge behandling.
  • Søg hjælp til problemet i stedet for at stå med det selv.

Krav om behandling er omsorg for familien

I takt med at misbruget udvikler sig, tager misbrugeren typisk mindre og mindre del i familiens liv. De daglige forpligtelser, kvalitetstid med partner og børn og engagementet i familiens ve og vel lider typisk, fordi misbruget tager mere og mere af misbrugerens tid og energi. Derfor bliver man også nødt til at erkende, at uanset hvor højt man ellers elsker personen, så kan man ikke skabe et trygt og lykkeligt familieliv, så længe der er misbrug i familien – umuligt. Så når man som pårørende griber ind og stiller krav om behandling, er det vigtigt at holde fast i, at det ikke er noget man gør mod misbrugeren, men af kærlighed til familien.

Har du spørgsmål om, hvad du kan gøre som pårørende?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook