Kender du en, der er afhængig af medicin?
Hvis en i din familie er blevet afhængig af medicin, så er du i samme situation som rigtigt mange andre.
I Danmark er der flere end 100.000, der er afhængige af lægeordineret medicin – eller håndkøbsmedicin, og for de fleste kræver det professionel behandling at komme ud af misbruget.
Pårørende til en medicinmisbruger
Ring 70 10 03 03
Få en fortrolig samtale med vores rådgivere
Pårørende til medicinmisbrugere står ofte i en svær situation, hvor deres partner viser tegn på misbrug, men påstår at medicinforbruget er påkrævet i en behandling.
Behandlingsmuligheder og finansiering
Dansk MisbrugsBehandling er en privat behandlingsorganisation, hvor man som udgangspunkt selv finansierer sin behandling.
Men der er flere muligheder for finansiering:
- Sundhedsforsikring
- Arbejdsgiverfinansieret behandling
- Egenbetaling
For selvstændig erhvervsdrivende gælder det, at udgifterne til behandling, kan faktureres til selskabet, uden at man personligt beskattes af beløbet.
Behandlingen foregår på aftenhold, så det er muligt at passe behandlingen ind i en hverdag, hvor man samtidig kan passe arbejde, studier, familieforpligtelser osv.
Tegn på medicinmisbrug
Der findes både fysiske og psykiske tegn på medicinafhængighed.
Hvis du har mistanke om, at din kæreste, eller en i din nære familie er blevet afhængige af medicin, bør du holde øje med:
- Ledsmerter
- Prikken i huden
- Maveonde
- Kvalme
- Svimmelhed
- Manglende appetit
- Koldsved
Der kan også vise sig pludselige humørsvingninger, der afviger fra medicinmisbrugerens normale adfærd.
Sådan opstår et medicinmisbrug
Medicinmisbrug opstår ofte i forbindelse med, at man er i behandling for en sygdom, eller tager medicin for at komme et andet problem til livs.
Det er ikke ualmindeligt, at man udvikler medicinafhængighed efter at have taget sovepiller, smertestillende eller angstdæmpende medicin gennem en længere periode.
Blandt de mest almindelige medicinafhængigheder er:
-
Smertestillende medicin
Smertestillende medicin, som Dolol og Oxycodon der indeholder morfin eller morfinlignende stoffer, medfører efter nogen tids forbrug både fysisk og psykisk afhængighed.
-
Benzodiazepiner
Receptpligtig medicin mod angst, søvnproblemer og indre uro.
-
Kodimagnyl, Kodamid, Kodipar, Pinex
Smertestillende håndkøbsmedicin, der indeholder Kodein.
Som pårørende er det en god ide at være opmærksom på udviklingen i medicinforbruget efter et behandlingsforløb, hvor der er udskrevet afhængighedsskabende medicin, eller hvor det har været nødvendigt at tage smertestillende håndkøbsmedicin.
For mange medicinmisbrugere starter afhængigheden i sammenhæng med smertebehandling eller behandling af angst og depression.
Medicinmisbrug påvirker de pårørende
Et medicinmisbrug påvirker i høj grad også de pårørende.
Det er en svær situation og stå i og de fleste er i tvivl om, hvad de skal gøre ved problemet.
Det er en følelsesmæssigt stor belastning at være nær pårørende til én der har et misbrug.
Det gælder også, selvom der er tale om afhængighed af lovlig medicin.
Den ændrede adfærd hos en, man troede, man kendte godt og delte alt med, kan være svær at forholde sig til og acceptere, og det kan lede til frustrationer, mistillid og en følelse af svigt.
Det tog for lang tid før jeg forstod at Helene var afhængig af benzodiazepiner. Til at starte med virkede pillerne godt på den depression hun kæmpede med, men hun fortsatte med at tage medicinen og blev mere og mere sløv og indadvendt. Til sidst sov hun det meste af dagen.
____
Kaj 63 år, pårørende til medicinmisbruger
Vores hjælp til pårørende
Hos Dansk MisbrugsBehandling kan du få hjælp, hvis du er pårørende til en medicinmisbruger.
Vores dygtige rådgivere har selv haft misbrug tæt inde på livet, og de kan hjælpe dig med at forstå, acceptere og håndtere den situation, du ufrivilligt er havnet i.
Få hjælp til at konfrontere den der har et medicinmisbrug
Vi hjælper gerne med at planlægge en konfrontation, der skal få den medicinafhængige til at indse problemets omfang og træffe en beslutning om at gå i behandling.
Den rigtige forberedelse mangedobler sandsynligheden for, at konfrontationen ender med det ønskede udfald.
En godt planlagt konfrontation indebærer, at du:
- Finder det rette tidspunkt
Tidspunktet og dagen for konfrontationen skal være nøje planlagt – en spontan konfrontation mindsker chancerne for at det lykkes. - Inviterer de rigtige med
De er godt at være flere pårørende om konfrontationen, fordi det er en svær følelsesmæssig situation at stå i alene. - Har styr på konsekvenser og mål
Hvad er det, du gerne vil have din pårørende til at gøre, og hvad er konsekvensen, hvis det ikke er udfaldet af samtalen? - Vælger det rigtige behandlingstilbud
Hvis målet er, at din pårørende starter i et behandlingsforløb, så skal du finde et behandlingstilbud, som du kan fremlægge under konfrontationen.
Er din partner afhængig af medicin?
Ring 70 10 03 03
Vi tager telefonen 24 timer i døgnet
Vores hjælp til medicinmisbrugere
Har man et pillemisbrug, er den mest effektive behandling en langsom udtrapning kombineret med støttende samtaler.
På den måde minimeres abstinenserne, og man får hjælp til at klare de situationer, som man har frygtet ikke at kunne klare uden medicinen.
En langsom udtrapning minimerer samtidig sandsynligheden for tilbagefald på medicin eller alkohol.
Opstår der psykiske problemer i sammenhæng med udtrapningen, udredes de i konsultation hos vores tilknyttede psykiater.
Har du spørgsmål om at være pårørende til en medicinmisbruger?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.