Hashmisbrug – tegn og symptomer

Selve rusen ved hashrygning er noget mindre kaotisk end ved f.eks. alkohol og stoffer, og derfor kan tegnene på et hashmisbrug lettere overses. Symptomerne viser sig typisk på lidt længere sigt, hvor hashrygeres generelle funktionsniveau falder.

Der er ikke dokumentation for, at hash er skadeligt ved brug i små doser. Derimod er der videnskabelige undersøgelser, der bekræfter, at der på længere sigt er både fysiske og psykiske bivirkninger ved at ryge hash.

Hashmisbruger ruller en joint

Daglig rygning af hash kan føre til en lang række fysiske og psykiske skader, blandt andre psykoser, hjerneskader og angst.

Ring og få anonym rådgivning

Har du problemer med hashmisbrug, eller er du pårørende til en hashmisbruger?
Kontakt os på 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med vores misbrugsrådgivere.
Vi tager telefonen døgnet rundt.

Hash påvirker kroppen

Dokumentation viser, at kroppen bliver påvirket både fysisk og psykisk, når man ryger hash i længere tid og har en hashafængighed. Det kan resultere i forskellige bivirkninger og konsekvenser, som vi har samlet en liste over her. Vær opmærksom på dem, hvis du selv eller en af dine nærmeste har et hashmisbrug.

Fysiske bivirkninger ved hashmisbrug

Følgevirkninger ved et hashmisbrug viser sig i højere grad psykisk end fysisk, men af fysiske konsekvenser og symptomer kan nævnes:

  • Risiko for lungekræft.
  • Risiko for forhøjet blodtryk og hjerteproblemer.
  • Nedsat immunforsvar.
  • Forringet sædkvalitet.
  • Lavere fødselsvægt, motoriske forstyrrelser og uro for børn født af hashmisbrugere.

Psykiske bivirkninger ved hashmisbrug

Et hashmisbrug påvirker misbrugerens dagligdag og familieliv, ikke kun når vedkommende har røget, men hashrygning påvirker i høj grad personens generelle psykiske tilstand og funktionsniveau.

Ryger man hash jævnligt, vil man typisk opleve nogle af følgende symptomer og bivirkninger:

  • Manglende energi og sløvhed.
  • Angst og paranoia.
  • Manglende engagement.
  • Problemer med indlæring og hukommelse.
  • Vanskeligheder med at passe arbejde eller uddannelse.
  • Personlighedsændringer.
  • Varig reduktion af kognitive evner (hos unge hashmisbrugere).
  • Koncentrationsbesvær.

Mange hashrygere, der har røget hash over længere tid, oplever desuden, at den positive rus med godt humør og afslappelse, som man havde i starten, bliver afløst af en rus præget af angst og panik.

Behandling af hashmisbrug

Hos os kan du starte i ambulant behandling allerede i morgen – efter arbejdstid, tæt på din bopæl.

Pårørende til hashmisbruger

Det er ikke let at være pårørende en til hashmisbruger – vi tilbyder dig den rette hjælp og vejledning.

Hashpsykose

Nogle hashmisbrugere oplever psykotiske episoder i forbindelse med hashrygning. Man er i tvivl om, hvorvidt hashrygning i sig selv kan fremkalde psykoser, men man er enige om, at personer, der er disponerede for psykoser (f.eks. rent arveligt), har en markant forhøjet risiko for psykoser ved hashrygning.

En hashpsykose er en psykisk tilstand, som er kendetegnet ved, at evnen til at skelne mellem fantasi og virkelighed forsvinder.

Nogle af de mest almindelige symptomer på hashpsykose er, at man bliver utryg og bange for sine omgivelser, og man hører og ser ting, som ikke sker i virkeligheden. Man kan f.eks. tro, at man bliver forfulgt og overvåget, eller at nogen, man kender, vil en noget ondt.

Ved regelmæssigt brug af cannabis bliver man mere sløv, langsom og ligeglad. Man mister initiativ samt koncentration, nogle bliver nedtrykte, og det bliver sværere at løse problemer. Derfor kan brug af cannabis, særligt blandt unge, gøre det svært at gennemføre skole og uddannelse eller fastholde et arbejde.

____

Sundhedsstyrelsen, 8. maj 2019

Tegn og symptomer på hashmisbrug

Her er listet nogle af de almindelige tegn og symptomer på hashmisbrug. Symptomerne er typiske for hashmisbrugere, men kan også have andre årsager.

  • Humørsvingninger

    Mange hashmisbrugere kan skifte fra at være i godt humør til at være triste og utilgængelige. Det kan være et tegn på hashmisbrug, hvis man er irriteret og opfarende, når man ikke er påvirket og falder til ro, når man har røget.

  • Omgangskreds

    Det er et ofte et tegn på hashmisbrug, når man skifter sin omgangskredsen ud og erstatter tidligere venner med andre, der også ryger hash.

  • Adfærdsændringer

    Et af de mest almindelige symptomer på hashmisbrug er, at man bliver sløv, fordi man ryger hash jævnligt, og at man har svært ved at overkomme dagligdagens forpligtelser f.eks. praktiske ting i hjemmet, lektier, overholde aftaler m.m.

  • Mistrivsel

    Mange hashmisbrugere har problemer på arbejdet, i skolen eller på uddannelsen. Specielt hvis man tidligere har været godt fungerende, kan det være et symptom på hashmisbrug, hvis man ikke længere kan overkomme sine forpligtelser.

  • Manglende entusiasme og engagement

    Det kan være et tegn på et hashmisbrug, at man opgiver fritidsinteresser og har svært ved at føle glæde ved aktiviteter, man tidligere har gået op i.

  • Isolation

    En del hashmisbrugere trækker sig følelsesmæssigt fra andre, og som pårørende føler man ofte, at hashmisbrugeren lukker af og er indesluttet.

Men hvad det vil sige at være afhængig af hash og hvad man kan gøre for at komme ud af et hashmisbrug?

Spørgsmål og svar om hash:

Hash stammer fra hampeplanten Cannabis Sativa. Planten bruges til at lave flere former for rusmidler – hvoraf den mest kendte er hash. Hash laves af sammenpresset harpiks, og det indeholder THC, som er det aktive stof i cannabis.

Korttidshukommelsen og reaktionsevnen bliver nedsat, når man ryger cannabis. Desuden  bliver det sværere at løse komplicerede opgaver og lære nye ting.

Det er forskelligt, hvordan man bliver påvirket, når man indtager cannabis. Det afhænger blandt andet af indholdet af THC, men det kan også være forskelligt fra person til person. Ryger man cannabis indtræder effekten øjeblikket, hvorimod der kan gå længere tid, hvis cannabis indtages gennem mad eller drikkelse.

Hash bliver af mange opfattet som et harmløst feststof, men hash er skadeligt. Især på længere sigt kan man se, hvor skadeligt hash er. Ryger man hash jævnligt kan man blandt andet risikere, at det:

  • ødelægger luftvejene og medfører lungekræft
  • fører til psykoser eller forværre psykiske lidelser, hvis man er disponeret for det.
  • svækker hukommelse, koncentrationsevne og evne til at løse problemer

At ryge hash er altså ikke ufarligt, og det bør ikke sammenlignes med at drikke alkohol. Efter længere tids brug kan det nemlig både gå ud over det fysiske og psykiske helbred.

Er du i tvivl om, om en af dine nærmeste ryger hash? Så er der en række symptomer du kan holde øje med. Du kan fx starte med at kigge vedkommende i øjnene. Mange får nemlig både røde øjne og store pupiller efter at have røget hash. Derudover er sløve bevægelser og snøvlen nogle af de fysiske kendetegn, der er gode at have for øje. 

Efter rusen oplever mange også træthed, koncentrationsbesvær og manglende initiativ. Disse tegn kan være lidt sværere at spotte, men de er gode at kende til.

Ved du, at en af dine nærmeste ryger hash, og er du bekymret for, at hashrygningen er ved at udvikle sig til et misbrug? Så se vores liste med tegn og symptomer på hashmisbrug eller kontakt os på 70 10 03 03.

Man kan nemt blive afhængig af hash, men hvorfor egentlig? Når man ryger hash, kan man få en behagelig og afslappet følelse i kroppen, og nogle oplever det også som en optur. Denne følelse husker hjernen. Det gør den, fordi den i forbindelse med rusen udskiller dopamin – et signalstof, der regulerer vores følelse af velbehag, glæde og lykke.

Det vil sige, at næste gang man støder på hash – enten fordi man får det tilbudt, taler om det eller ser andre ryge hash – så udskiller hjernen igen dopamin, fordi den forbinder hash med noget, der er rart.

Det er med andre ord dopamin-kicket, der giver lyst til at ryge igen, og som i sidste ende er medvirkende til, at man bliver afhængig af hash. Dopaminen er også en af årsagerne til, at det kan være svært at komme ud af sin afhængighed af hash igen.

Selvom mange hashmisbrugere får det fysisk og psykisk dårligt af at ryge, og egentlig mest af alt har lyst til at stoppe, så udskiller hjernen nemlig fortsat dopamin – som en slags indlært respons på stoffet, som engang gav dem følelsen af optur, afslappethed og velbehag. 

Der er naturligvis også andre årsager, der kan være medvirkende til, at man bliver afhængig af hash. Det kan fx være, at man bruger hash som selvmedicinering, fordi man har psykiske eller sociale problemer, eller at man har nære venner og sociale fællesskaber, som støtter op om, at man bliver ved med at ryge, selvom man egentlig selv har mest lyst til at stoppe.

Brug din sundhedsforsikring til behandling

Har du en sundhedsforsikring, dækker den med stor sandsynlighed dine udgifter til misbrugsbehandling – og så er det anonymt at bruge den. Du bestemmer altså helt selv, hvem der skal vide, at du får hjælp til at komme ud af dit hashmisbrug.

Se film om behandling af hashmisbrug:

Når man holder op med at ryge hash – hashabstinenser

Abstinenser, når man holder op, er en af bivirkningerne ved at have røget hash jævnligt.

Hashabstinenser er typisk ikke farlige som sådan, men de kan være meget belastende og ubehagelige.

  • Udpræget nattesved.
  • Skræmmende drømme og mareridt.
  • Søvnbesvær.
  • Dårligt humør og humørsvingninger.
  • Irritabilitet og opfarenhed.
  • Tankemylder.
  • Manglende appetit.
  • Depression eller depressive symptomer.

Hvor længe varer hashabstinenser?

Abstinensfasen tager typisk 2 – 4 uger og klinger derefter af. Men som ved abstinenser i øvrigt lindrer fortsat hashrygning de ubehagelige abstinenssymptomer, og risikoen for tilbagefald i denne fase er stor.

Hjælp til afvænning af hashmisbrug

Har du problemer med hashmisbrug, eller er du pårørende til en hashmisbruger?
Kontakt os på tlf. 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med vores misbrugsrådgivere.
Vi tager telefonen døgnet rundt.

Har du spørgsmål om symptomer på hashmisbrug?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook