Hashmisbrug

Efter alkohol er hash det mest benyttede rusmiddel i Danmark. Fordi selve rusen ved hashrygning er langt mindre dramatisk end ved f.eks. alkohol- eller andet stofmisbrug, bliver hash af mange betragtet som et mindre farligt og mere uskyldigt stof.

Ved et meget begrænset forbrug af hash er der da heller ikke påvist umiddelbare skadevirkninger, men ved et regelmæssigt forbrug, kan hash give større problemer, end de fleste regner med. Ved regelmæssig hashrygning bliver man sløv, man bliver dårligere til at lære og koncentrere sig, og man har svært ved at leve op til sine forpligtelser med hensyn til arbejde og familie.

Se film om hashmisbrug og behandling:

Har du et hashmisbrug?

Ryger du hash dagligt eller flere gange om ugen – og oplever du?

  • At du ikke får gjort de ting, du skal.
  • At din hverdag er blevet noget sløv.
  • At du har problemer i forholdet til partner eller familie.
  • At du ofte ryger en joint for at få energi til at gå i gang med en opgave.

Så har du sandsynligvis udviklet et hashmisbrug, der kræver behandling.

Bivirkninger ved hashmisbrug

Hvis man ryger hash regelmæssigt, oplever man typisk følgende bivirkninger:

  • Man bliver energiforladt og sløv.
  • Man mangler initiativ og overskud.
  • Man får typisk kun gjort de allermest nødvendige ting i sin dagligdag.
  • Man mister lettere koncentrationen og har svært ved at holde fokus.
  • Man får en dårligere hukommelse.
  • Man har sværere ved at omgås andre, der ikke ryger hash.
  • Man har sværere ved at lære nye ting.

Samtidig viser flere studier en klar sammenhæng mellem længerevarende hashmisbrug og psykoser og risikoen for skizofreni. Et hashmisbrug, der begynder i teenageårene, fordobler risikoen for at opleve psykotiske episoder eller udvikle skizofreni, især hvis man har anlæg for psykiske sygdomme i familien.

Ring og få anonym rådgivning

Har du problemer med hashmisbrug, eller er du pårørende til en hashmisbruger?
Kontakt os på 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med vores misbrugsrådgivere.
Vi tager telefonen døgnet rundt.

Konsekvenser af hashmisbrug

Hash er et af de rusmidler, der sidder i allerlængst kroppen (og dermed i hjernen). Hash har en halveringstid på 6 dage (den tid det tager, for at halvdelen af stoffet er ude af kroppen) – hvilket betyder, at der kan gå helt op til 5- 6 uger, efter den sidste joint er slukket, før hashen er ude af kroppen igen.

Det vil sige, at ryger du hash bare én eller to gange om ugen, er du aldrig rigtig clean – og det er denne langtidsvirkning, der medfører de ovennævnte bivirkninger med manglende energi, nedsat koncentration, forringet hukommelse osv.

Det lumske er, at når først dette er blevet ens normaltilstand, så oplever man, at man får mere energi og et bedre fokus, når man ryger hash. Dette er på sin vis også rigtigt, men kun fordi, man generelt er blevet sløv af sit hashmisbrug. Det fører ofte til den fejlagtige opfattelse hos hashrygere, at de generelt fungerer bedre, når de har røget hash.

Den negative hash-spiral

Når man har haft et længerevarende hashmisbrug, bliver man fanget i den negative hash-spiral:

Fordi man ryger hash jævnligt, bliver man sløv og energiforladt, og derfor ryger man hash, når man har brug for energi til at komme i gang. Herefter bliver man endnu mere sløv og oplever et endnu større behov for at ryge hash for at klare sin dagligdag.

Blandt dem vi har i hashbehandling, oplever mange at have svært ved at koncentrere sig og kunne gennemføre en uddannelse.

Unge og hashmisbrug

Efter alkohol, er hash det mest benyttede rusmiddel blandt unge.

  • 41 procent af de unge mellem 16 og 24 år har prøvet at ryge hash. Knap 20 procent af dem har gjort det inden for det seneste år.
  • 7,8 procent af de unge mellem 16 og 24 år har røget hash inden for den seneste måned. Af dem har 30 procent røget hash mindst 10 gange inden for den seneste måned.
  • Mere end 2 procent af de 15-25-årige danskere, svarende til 16-17.000 unge, bruger cannabis dagligt eller næsten dagligt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen. ”Narkotikasituationen i Danmark 2017”.

Unge og hashmisbrug – konsekvenser

Undersøgelser viser, at unge hashrygere får dårligere karakterer end gennemsnittet, de har markant flere sygedage, og de afbryder deres studier eller opgiver deres læreplads oftere end andre.

De unge hashmisbrugere risikerer, at deres indlæringsevne, hukommelse og kognitive evner generelt nedsættes betydeligt. Det er den samme påvirkning hos voksne, der ryger hash, men hvor de voksnes skader forvinder eller genoprettes, når de holder op med at ryge hash, så tyder meget på, at de unges tab er blivende.

Jeg startede med at ryge hash som 14-årig. Det var fedt i starten. Indtil det blev til en vane, der blev til et misbrug. Jeg fik angst og paranoia og til sidst en psykose. Så var det ligesom ikke så sjovt længere.

____

Michael, 28 år, hashmisbruger i behandling.

Behandling af hashmisbrug

Dansk MisbrugsBehandling har behandling af hashmisbrug i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Kolding.

Behandlingen af hashmisbrug foregår uden for normal arbejdstid, så du kan passe dit arbejde eller uddannelse, mens du går i behandling.

Behandling for hashmisbrug består af 3 møder om ugen i 12 uger. Behandlingen følges op af 6 måneders efterbehandling, hvor du møder ind én gang hver 14. dag. Der er tilbud om familiebehandling til partner og nære pårørende.

En del hashrygere har så mange bivirkninger efter deres misbrug, eller abstinenser når de holder op med at ryge hash, at det er hensigtsmæssigt, at behandlingen starter med nogle ugers døgnbehandling, hvor man får hjælp til at komme igennem den første svære tid. Når man har fået det bedre og er klar, overgår man til den ambulante behandling.

Behandling af hashmisbrug dage og tider:

MandagOnsdagFredag
17.00 – 21.0017.00 – 21.0015.00 – 19.00

Pårørende til en hashmisbruger

Er du pårørende til en hashmisbruger, bør du overveje følgende råd:

  • Erkend, at det ikke er dig, der kan få misbrugeren til at holde op med at ryge hash.
  • Tal med andre om problemet.
  • Kend dine grænser. Gør dig klart, hvad du synes er acceptabelt, og hvad der ikke er.

Det er både rimeligt og fornuftigt at forlange, at den, der ryger hash, går i behandling for sit hashmisbrug, når vedkommende har bevist, at han eller hun ikke selv kan holde op med at ryge hash.

Behandlerne hos Dansk MisbrugsBehandling har selv personlig erfaring med misbrug og kan derfor bedre forstå de hashmisbrugere, vi har i behandling.

Hashafhængighed – diagnose

Diagnosen for hashafhængighed stilles, når mindst 3 af følgende 6 symptomer er opfyldt:

  • Tanker, der kredser om hash, er et tydeligt tegn på hashmisbrug. Ligeledes er perioder, hvor man oplever en stærk lyst el. behov for at ryge, og hvor man bliver meget irriteret, hvis man ikke har mulighed for at ryge.
  • Ryger mere end planlagt og har manglende kontrol over, hvornår og hvor meget man ryger. F.eks. hvor du har lovet dig selv eller andre at lade være med at ryge hash, men gør det alligevel.
  • Hashabstinenser, hvis du holder op med at ryge hash. F.eks. nattesved, søvnproblemer, humørsvingninger, nedsat appetit, evt. mareridt, muskelsmerter og hovedpine.
  • Toleranceøgning. At der skal mere – eller stærkere – hash til for at give den samme virkning, eller at rusen fra samme mængde hash bliver mindre intens over tid.
  • Hash spiller en dominerende rolle i personens liv, dvs. at man prioriterer aktiviteter, hvor man samtidig kan ryge hash frem for aktiviteter, hvor man ikke kan, f.eks. ved at venner der ikke ryger hash udskiftes med folk, der gør.
  • Fortsat hashrygning trods erkendt skadevirkning dvs., at man i et hashmisbrug fortsætter med at ryge, selvom det giver problemer i familien, på arbejde, på uddannelsen eller andet.

Overvej symptomerne ét for ét, og kan du genkende tre af de seks symptomer på hashmisbrug, er du sandsynligvis blevet afhængig af hash. Dermed har du et behandlingskrævende hashmisbrug og bør søge hjælp, så du kan komme i behandling.

Hashmisbrug og bilkørsel

Politiet har skærpet reglerne for bilkørsel i hashpåvirket tilstand. Politiet har nu udstyr, hvor de gennem en spytprøve kan teste for hash (og andre stoffer) i kroppen. Straffen stiger i takt med det målte THC-niveau i blodet, fra bøde til ubetinget frakendelse af kørekortet. Da hashen udskilles langsomt af kroppen, er der en reel risiko for, at du mister kørekortet, såfremt du ryger hash jævnligt.

Har du spørgsmål om hashmisbrug?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.