Hvad er Antabus?

Antabus er ikke behandling og helbredende i sig selv. Medicinen indeholder stoffet disulfiram, der forhindrer nedbrydning af alkohol i leveren.

Den meget ubehagelige effekt af antabus, hvis man alligevel prøver at drikke, forhindrer umiddelbart indtagelse af alkohol.

Men antabus fjerner ikke trangen eller lysten til alkohol. De fleste i antabusbehandling oplever det som en voldsom frustration, at man er forhindret i at drikke, uden at trangen forsvinder.

Bliver selve trangen og afhængigheden ikke behandlet, er det et spørgsmål om tid, før trangen vinder over viljestyrken, og at man som alkoholmisbruger ophører med sin antabusbehandling og begynder at drikke igen. Det siger al erfaring.

Se film om alkoholbehandling:

Antabus – en falsk tryghed

Drikker du for meget og for ofte, og har du mislykkede forsøg på at løse dit alkoholproblem med antabus?

Så kontakt Dansk MisbrugsBehandling for en snak om, hvordan du løser dit alkoholproblem uden brug af antabus.

Ring og få anonym rådgivning

Har du problemer med misbrug, eller er du pårørende til en misbruger?
Kontakt os på 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med vores misbrugsrådgivere.
Vi tager telefonen døgnet rundt.

Sådan virker antabus

Stoffet disulfiram i antabus forhindrer nedbrydning af alkohol i din lever.
Hvis du tager antabus og samtidig drikker alkohol, virker antabus ved at give følgende symptomer:

  • Hovedpine og svimmelhed.
  • Ansigtsrødme og øget puls.
  • Kvalme og opkastning.
  • Kan i værste fald være livstruende.

Drikker du alkohol, mens du tager antabus, så vil du mærke de ovenstående symptomer efter 5-10 minutter.

For ikke at blive syg og opleve ovenstående symptomer anbefaler man, at der går mindst 14 dage efter man har taget den sidste antabus, inden man igen drikker alkohol.

Antabus piller

Undersøgelser viser med al tydelighed, at antabus ikke kan stå alene i behandlingen af alkoholisme.

Antabus alene kan ikke løse dit alkoholproblem

For de, der er i behandling med antabus, synes dette at være en sovepude og en falsk tryghed. Man lærer ikke på samme måde, som dem der ikke er på antabus, at foretage de nødvendige forandringer i sin livsførelse, som varig ædruelighed kræver.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke udskriver Antabus til alkoholmisbrugere, med mindre antabus indtages som en støtte til en egentlig terapeutisk behandling.

En arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen har gennemgået forskningen på området. Den viser, at der ikke er belæg for at hævde, at antabus alene øger sandsynligheden for at blive afholdende eller nedsætte alkoholindtaget på sigt.

Effektiv alkoholafvænning kræver, at man ændrer livsstil og lærer at håndtere trangen til at drikke, selv når det er allersværest. Det lærer man ikke ved brug af antabus, men gennem undervisning og samtaler med ligesindede, som man kan dele sine oplevelser med – det er netop den tilgang der gør, at mange vælger Dansk MisbrugsBehandling, når de ønsker at komme et alkoholproblem til livs.

Vi tilbyder også alkoholrådgivning til de pårørende, så partnere og nære familiemedlemmer også kan få bearbejdet deres oplevelser.

Vi har kigget på den litteratur og forskning, der er på området. Det kan godt være, antabus hjælper hos nogle, men ud fra det foreliggende kan vi konkludere, at der ikke er nogen grund til at anbefale det til den brede gruppe af alkoholafhængige.

____

Gro Askgaard, læge og ph.d.-studerende på Rigshospitalets leverafdeling

Behandling med Antabus

Alkoholikere i antabusbehandling ændrer oftest bare drikkemønster, hvor ædru perioder på antabus afløses af perioder med et meget voldsomt alkoholforbrug.

Et forsøg foretaget på Psykiatrisk Center i Gentofte i København peger på, at behandling med antabus giver en dårligere alkoholbehandling.

Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information om antabus?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook