Få hjælp til dit stofmisbrug

Når man har udviklet et misbrug af stoffer, kan det være svært selv at sige stop. I de fleste tilfælde kræver det nemlig professionel behandling at komme ud af sit stofmisbrug og vende tilbage til en normal hverdag.

Det kan vi hjælpe med hos Dansk MisbrugsBehandling. Vi har mere end 10 års erfaring og tilbyder både stofmisbrugsbehandling og hjælp til pårørende, der kæmper for, at en, de holder af, skal gå i behandling.

Hvilke stoffer kan man blive afhængig af?

Et stofmisbrug kan være mange ting – det kan være misbrug af lægeordineret eller håndkøbsmedicin eller det kan være misbrug af stoffer som hash, LSD, amfetamin, ecstasy, kokain, crack og heroin. Fælles for de forskellige typer af stofmisbrug er, at det kan få fatale konsekvenser for det fysiske og psykiske helbred, ligesom det går ud over trivslen og relationerne til venner, familie og kæreste.

Misbrug af stoffer – psykiske og fysiske symptomer

Der er ikke langt fra brug ved festlige lejligheder til afhængighed af stoffer. De fleste stoffer er nemlig stærkt vanedannende – og det gør afvænning af stoffer til en vanskelig opgave, som kun de færreste kan klare på egen hånd. Når man er afhængig af stoffer, tager man det fordi man har en voldsom trang til stoffet – denne trang kan både være psykisk og fysisk.

Psykisk afhængighed af stoffer

Psykisk stofafhængighed er kendetegnet ved, at man har stærke cravings efter den følelse af velvære og tilfredsstillelse, som stoffet giver. Når hjernen ikke påvirkes af stoffet, kan man opleve psykisk ustabilitet i form af tristhed, frustration, angst, irritation og vrede.

Fysisk afhængighed af stoffer

Ligesom hjernen vænner sig til at blive påvirket, så vænner kroppen sig også til stoffets påvirkning. Det betyder, at man kan opleve fysiske symptomer som fx rysten, feberkrampe, hovedpine og diarre, når stoffet ikke er til stede i kroppen.

Den fysiske og psykiske stofafhængighed kan betyde, at afvænning af stoffer skal ske gradvist i stedet for at stoppe helt fra den ene dag til den anden. Det er en af grundene til, at de fleste som er afhængig af stoffer har brug for hjælp til at stoppe.

I afsnittet herunder kan du læse mere om vores tilbud om behandling af stofmisbrug.

Behandling af stofmisbrug

Der er gode muligheder for at få hjælp til sit stofmisbrug. Vi tilbyder både stofmisbrugsbehandling af hashmisbrug, kokainmisbrug samt hjælp til medicinafhængige. Vores behandling af stofmisbrug er baseret på minnesotamodellen, som har hjulpet flere millioner mennesker verden over. Derudover er behandlingstilbuddet ambulant, hvilket betyder, at du kan få hjælp til dit stofmisbrug, mens du passer dit arbejdet og bor hjemme.

Pårørende til stofmisbruger

Er du tæt på en, der er afhængig af stoffer? Så er du langt fra alene. Størstedelen af dem, der kontakter os, er nemlig pårørende til stofmisbrugere. De føler sig frustrerede, magtesløse og har brug for hjælp til at håndtere situationen og motivere deres pårørende til at gå i stofmisbrugsbehandling.

Det kan vi hjælpe med hos Dansk MisbrugsBehandling. Udover behandling af stofmisbrug tilbyder vi nemlig rådgivning og hjælp til pårørende. Læs om vores hjælp og rådgivning for

Pårørende til hashmisbruger

Pårørende til kokainmisbruger

Pårørende til medicinmisbruger

På vores generelle side med gode råd til pårørende finder du også inspiration, hvordan du håndtere den situation, du står i på den bedst mulige måde.

Ring alle dage døgnet rundt på tlf. 70 10 03 03

Send os en besked

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.