Familiebehandling – hjælp til hele familien, når én er i behandling
Måske har du i lang tid holdt sammen på det hele. Dækket over aflyste aftaler, svaret på børnenes spørgsmål og ligget vågen og ventet på, at døren gik op. Når man lever tæt på et misbrug, glemmer man ofte sig selv.
Et misbrug rammer aldrig kun den, der drikker, tager stoffer eller spiller. Partnere, forældre og børn lever også med uroen, løfterne og bekymringen – ofte i mange år. Derfor tilbyder vi familiebehandling til pårørende, mens jeres familiemedlem er i behandling hos os. Her er der plads til jeres oplevelser – også dem, der er svære at sige højt.
Familiebehandlingen dækker alle de misbrug, vi behandler: alkohol, kokain, hash, medicin og ludomani. Forløbene foregår på vores centre i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.
Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?
Ring 70 10 03 03
Ring anonymt til os døgnet rundt og hør om dine muligheder

15 års erfaring med
ambulant behandling
95 % er tilfredse med
behandlingen
300 i misbrugsbehandling
hvert år
Du er ikke alene med det
Mange pårørende bærer på skam, vrede og skyldfølelse – og samtidig på en stor kærlighed til den, der har et misbrug. Alle følelser er tilladt. Det er helt almindeligt at være både lettet, bange og træt på én gang, når en, man holder af, endelig går i behandling.
I familiebehandlingen møder du andre, der kender det indefra. Vores rådgivere har selv personlige erfaringer med misbrug, så du behøver ikke forklare, hvordan det føles. Mange oplever, at det for første gang i lang tid er dem selv, der er i fokus. Læs også om medafhængighed, hvis du kan genkende, at misbruget har styret dit liv.
Jeg skammede mig så meget over hans misbrug, at jeg ikke ville fortælle om det til andre. Det var for pinligt, så jeg dækkede over alle de brudte aftaler, den dårlige opførsel til familiefesterne og de mange sygedage. Nu kan jeg se, at det jo slet ikke var godt for noget – han skulle i behandling og det kom han.
____
Annelise, pårørende til en tidligere misbruger
Vælg det format, der passer til jeres hverdag
Familielivet står ikke stille, selvom én er i behandling. Derfor kan I selv vælge, hvordan I vil have familiebehandling.
5 ugentlige møder
Et møde på 3 timer om ugen i 5 uger. Der er tid til at afprøve redskaberne derhjemme mellem møderne – og til at tale om, hvordan det gik.
Weekendkursus
Et samlet forløb lørdag og søndag. Passer godt, hvis jeres hverdag er svær at få til at hænge sammen, eller hvis I bor langt fra et af vores centre.
Hvad arbejder vi med i familiebehandlingen?
Gennem oplæg, gruppesamtaler og mødet med andre familier får I indsigt i de mønstre, misbruget har skabt – og redskaber til at ændre dem. Vi arbejder blandt andet med:
- Afhængighed – hvad der sker, når et misbrug tager over, og hvorfor viljen ikke er nok.
- Medafhængighed – typiske reaktioner hos pårørende, og hvordan du passer på dig selv.
- Kommunikation i familien – hvordan I taler sammen uden bebrejdelser.
- Børn i misbrugsfamilier – hvordan børn reagerer, og hvad de har brug for. Læs også om børn af misbrugere og teenagere i misbrugsfamilier.
- Tilbagefald – hvad I gør, hvis det sker, og hvordan I står sammen om det.
Målet er ikke, at I skal have alle svarene. Målet er, at I går derfra med mere ro, flere redskaber og en følelse af ikke at stå alene.
Se film om Jørgen der har været i alkoholbehandling og Hanne der er pårørende:
Hvem kan deltage?
Familiebehandlingen er for voksne pårørende: partner eller ægtefælle, forældre og voksne børn af en misbruger. Grupper for børn og unge kan tilkøbes.
Er du pårørende til en, der endnu ikke er i behandling, kan du få hjælp til at motivere en misbruger til behandling eller læse vores gode råd til pårørende.
Jeg havde lovet min familie at stoppe med at drikke et utal af gange, men det var først, da jeg fik professionel hjælp og de rigtige værktøjer, at jeg kunne holde mit løfte.”
____
Mathias, 55 år
Gratis for op til 3 pårørende
Familiebehandlingen er gratis for op til 3 pårørende til en klient i behandling hos Dansk MisbrugsBehandling. Ønsker flere familiemedlemmer at deltage, kan det tilkøbes.
Tal med en pårørenderådgiver
Det kan være svært at tage det første skridt. Ring 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med en af vores pårørenderådgivere. Vi tager telefonen døgnet rundt, lytter til jeres situation og finder det forløb, der passer til jeres familie. Læs mere om hjælp til pårørende til en misbruger.
Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information om familiebehandling?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.
Senest opdateret d. 21/10/2026



