Er du pårørende til en kokainmisbruger?

Det er hårdt at være pårørende til en kokainmisbruger, hvor svigt, frustration og fortvivlelse går igen hos pårørende, når de oplever, at kokainmisbrugeren mister kontrol over sit liv og hverdag.

Pårørende til kokainmisbrugere oplever ofte, at misbrugeren i stigende grad holder ting hemmeligt.

Det kan være om, hvor han eller hun har været, hvad vedkommende har lavet eller hvad penge er brugt til.

Man oplever generelt en dårligere kommunikation og en større afstand til den, der har et misbrug af kokain.

Se film om Nikolai, der var i behandling for kokainmisbrug:

Kokainmisbrug kan være svært at tale om

Det er pårørendes store frustration, at de som regel bliver afvist, beskyldt for at “se spøgelser” og overdrive situationens alvor, når de forsøger at tale med kokainmisbrugeren om problemet.

Det kan føre til, at man som pårørende begynder at tvivle på sig selv, tvivle på om det, man ser, er rigtigt – eller om det er en selv, der er for nærtagende og kritisk.

Pårørende til en kokainmisbruger føler sig ofte alene med problemet

Som pårørende, og specielt som partner til en kokainmisbruger, føler man det ofte som illoyalt at tale med andre om problemet – og hvis man gør det, kan man synes, at man udleverer og udstiller vedkommende.

Men det er vigtigt at holde fast i, at et kokainmisbrug i lige så høj grad er de pårørendes problem, at det også er deres liv, der lider under misbruget og hvor man ofte ”går på æggeskaller” for at undgå vredesudbrud og bebrejdelser.

Det er derfor både rimeligt og fornuftigt at få professionel hjælp og støtte til den svære situation.

Pårørende til misbruger er trist

Det er en stor byrde at være nær pårørende til en der har et kokainmisbrug.

Hvordan hjælper man en, der har et kokainmisbrug?

Har man udviklet et kokainmisbrug, så har man brug for professionel misbrugsbehandling, for det er ikke et problem, der løser sig selv.

Det er stort set altid de pårørende, der får behandlingen til at ske, da det sjældent er en beslutning, man som kokainmisbruger træffer selv.

Derfor må man som pårørende gribe ind og stille krav om behandling, hvis problemet skal løses.

Løfter fra kokainmisbrugeren om at skære ned eller stoppe helt, kan måske godt holde en tid, men uden den rette hjælp vender misbruget tilbage.

Mange pårørende er ofte i tvivl

Som pårørende til kokainmisbruger, kan man være i tvivl, om det nu er rimeligt at forlange behandling.

Men hvis man ikke gør det, fortsætter misbruget af kokain med alle de konsekvenser, det har – både for misbrugeren selv og for de pårørende.

At stille krav om behandling er at hjælpe kokainmisbrugeren til at løse et problem, som vedkommende ikke kan løse selv.

Min dejlige, glade kæreste er blevet til et sølle kokain vrag. Men det skal være slut. Jeg sluger stoltheden og ringer efter hjælp. Er klar til at gøre alt for at få ham ud af kokainmisbruget og hans økonomiske vanskeligheder. Jeg giver op og lader jer og jeres professionelle behandling.

____

Tine, 28 år, kæreste til kokainmisbruger

Intervention – kunsten at hjælpe en kokainmisbruger i behandling

En intervention er den samtale, hvor man konfronterer en kokainmisbruger med vedkommendes situation og stiller krav om behandling.

Intervention er kunsten at hjælpe et menneske, der har brug for hjælp, men som ikke umiddelbart selv ønsker hjælpen.

Grebet rigtigt an, lykkes det i langt de fleste tilfælde, men den rigtige forberedelse er afgørende for et godt resultat og man skal forberede sig på, hvad man vil sige og hvordan man siger det.

Desuden skal man overveje, hvilke krav man stiller, og hvilke konsekvenser det har, hvis den, der tager kokain, ikke er villig til at gøre noget ved sit misbrug.

Man siger, at en intervention skal indeholde både omsorg og konsekvens – og masser af begge dele.

Få professionel hjælp til at forberede en intervention

Vi anbefaler, at man som pårørende til en kokainmisbruger kontakter en professionel rådgiver og får hjælp til at planlægge interventionen – inden man konfronterer den, der har et kokainmisbrug.

Man kan også bestille tid til et møde hos en af vores rådgivere og blive klædt rigtigt på til interventionen og få vejledning om en effektiv behandling.

En anonym rådgivning er naturligvis fortrolig og gratis, og den øger sandsynligheden for et godt resultat betydeligt.

Se film om ambulant behandling af kokainmisbrug:

Behandling af kokainmisbrug

Dansk MisbrugsBehandling tilbyder ambulant behandling af kokainmisbrug i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Kolding.

Der er løbende indskrivning, så det er muligt at starte behandling for kokainmisbrug fra dag til dag.

Nogle gange kan der være behov for døgnbehandling, hvor der i samspil med en læge eller sygeplejerske lægges en plan for udtrapning af kokain og her samarbejder vi med Behandlingscenter Tjele, der har centre i Jylland og på Sjælland.

● Døgnbehandling ● Ambulant behandling

Finansiering af behandling af kokainmisbrug

Dansk MisbrugsBehandling er en privat behandlingsorganisation, og vi tilbyder derfor ikke gratis misbrugsbehandling – man skal derfor selv finansiere sin behandling af kokainmisbrug.

Er den der har et kokainmisbrug dækket af en sundhedsforsikring med misbrugsdækning, vil forsikringen dække udgifter til behandlingen.

Selv når det er arbejdsgiveren, der har tegnet sundhedsforsikringen, er brugen af den fortrolig.

Behandling af kokainmisbrug – individuelle samtaler og gruppeforløb

Primærbehandlingen består af 3 møder ugentligt i 10 – 12 uger.

Behandling af kokainmisbrug består af:

  • Foredrag og undervisning
  • Gruppemøder
  • Individuelle samtaler med rådgiver
  • Individuelle opgaver
  • Introduktion til møder i relevante selvhjælpsgrupper

Vi tilbyder professionel behandling af kokainmisbrug til danskere som de er flest, dvs. håndværkere, akademikere, ufaglærte, selvstændige, studerende osv.

Stor tilfredshed blandt deltagere i behandling for kokainmisbrug

Det viser sig, at selvom kokainmisbrugeren umiddelbart har stor modstand mod behandling, så bliver stort set alle rigtig glade for deres behandling, når de først kommer i gang.

Der er en meget høj deltagertilfredshed i vores behandling for kokainmisbrug.

Det vil sige, der er en meget stor forskel på, hvad kokainmisbrugere forventer af behandling og deres faktiske oplevelse, når de er startet.

Har du spørgsmål om at være pårørende til kokainmisbruger?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook