Alkoholrådgivning

Til alkoholmisbrugere
Er du i tvivl om hvorvidt du har et behandlingskrævende alkoholproblem, er du velkommen til at kontakte os. Ved brug af internationalt anerkendte diagnosetests er vi i stand til at afdække graden af dit misbrug og give dig vores forslag til en løsning.

Har du et erkendt alkoholproblem, og overvejer hvorledes en eventuel behandling kan passe ind i din dagligdag, kan vi sammen udarbejde en behandlingsplan, der tilgodeser dine forpligtelser i hverdagen.

En sådan samtale er gratis, uforpligtende og fortrolig.

Læs mere om tegnene på alkoholisme

Til pårørende
Det kan være både frustrerende og smertefuldt, at være pårørende til en alkoholmisbruger, og det kan være vanskeligt at finde en konstruktiv måde at tackle problemet på.

Såfremt du som pårørende har behov for det, er du velkommen til at kontakte os, enten for en snak på telefonen eller for at aftale en samtale på Dansk MisbrugsBehandling i Århus eller Ålborg. Vi kan så give dig støtte, råd og vejledning i hvordan du bedst forholder dig til drikkeriet.

En sådan samtale er gratis, uforpligtende og fortrolig.

Til virksomheder og arbejdsgivere

Såfremt I i virksomheden har en medarbejder, der drikker for meget, er vi behjælpelige med råd og vejledning til, hvordan I bedst griber situationen an.

Vi er gerne behjælpelige ved en eventuel intervention – dvs. den samtale hvor medarbejderen konfronteres med sit alkoholproblem. Dansk MisbrugsBehandling har tilknyttet en professionel interventionist som på virksomheden kan være behjælpelig med "den svære samtale".

Endvidere kan vi tilbyde råd og vejledning i spørgsmål, der vedrører alkoholpolitik på arbejdspladsen, behandlingsaftaler mellem virksomhed og medarbejder, skattefri finansiering af alkoholbehandling, finansiering af behandling gennem sundhedsforsikringer m.m.

Læs mere på nedenstående link:

Om skattefri finansiering af alkoholbehandling

Kontakt os anonymt:

70 10 03 03