Ludomani og depression
Forskere fra Aarhus Universitet. har påvist en sammenhæng mellem depression og ludomani i en ny undersøgelse, der netop er offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Behavioural Pharmacology
Man bad en gruppe ludomaner udfylde et spørgeskema, der afdækkede depressive symptomer, samt graden af deres ludomani. Herefter lod man dem spille på en spilleautomat.
Det viste sig, at ludomaner med depressive symptomer spillede længere tid, og oplevede mere trang end de der ikke var depressive – og at graden af depression i højere grad var afgørende for, hvor meget de spillede – mere end graden af deres ludomani.
Ludomani som symptom på depression
Som kommentar til undersøgelsen udtaler psykolog Kristine Rømer Thomsen, at ”Hvis det eneste vi fokuserer på, er at hjælpe patienten med ludomanisymptomerne, så kan det også godt være, vi kan hjælpe ham eller hende med det. Men hvis nu symptomerne på ludomani faktisk er en konsekvens af en underliggende depression, så får vi ikke fat i roden af problemet.”
Erfaringer med behandling af ludomani hos Dansk MisbrugsBehandling
De erfaringer vi har gjort os mht. til behandling af ludomani hos Dansk MisbrugsBehandling, giver dog anledning til visse indsigelser.
For det første, er depressive symptomer langt mere udbredt hos flugtludomaner (dvs. ludomaner, der fortrinsvis spiller spilleautomater) end hos action-ludomaner (der spiller poker, sportsspil og andre færdighedsspil).
For det andet, skaber ludomani i sig selv depressive symptomer. Hemmeligheder, fortielser og løgn, uoverskuelig gæld, frygten for afsløring, dårlige familierelationer og manglende selvkontrol medfører jo helt naturligt depressive symptomer som søvnløshed, forringet appetit, nedtrykthed og manglende håb for fremtiden. Og der er ingen tvivl om, at disse symptomer er med til at skabe ”den onde cirkel”, hvor spillet holdes i gang for at lindre de selv samme symptomer som ludomanien skaber.
Ludomani og antidepressiv medicin
Det er vores erfaring, at ca. halvdelen af flugtludomanerne udviser klare depressive symptomer ved behandlingsstart, men også at ca. 80 % af disse forsvinder efter bare 4 ugers behandling.
Derfor skal man være varsom med at udskrive antidepressiv medicin for hurtigt, idet man jo ikke kan medicinere for en håbløs livssituation.
Men samtidig må man nøje observere udviklingen i de depressive symptomer. For varer de ved er det afgørende, at der tages hånd om denne problematik, for at opnå et godt behandlingsresultat.
Jeg har med interesse læst artiklen, men så er det som pårørende jo grotesk at opleve at en person med netop de i artiklen beskrevne reaktionsmønstre, må vente mindst 4 måneder på at komme til psykiatrisk samtale, der halter det danske sunheds system meget bagefter. Hvem gør noget ved det?
Kære Anne-Margrethe.
Det fremgår ikke af dit indlæg om hvorvidt du er konkret berørt af den lange ventetid på en psykiatrisk konsultation, eller om din indignation er af mere generel karakter.
Ja det er rigtigt, at der i Danmark er alt for få uddannede psykiatere, og ventetiderne er ofte urimeligt lange - vi hører om ventetider på op til 6 - 8 måneder, hvilket er meget længe at gå med den smerte som psykiske lidelser medfører - specielt hvis man samtidig har udviklet misbrug, hvilket personer med psykiatriske diagnoser har markant større tendens til at gøre, sammenlignet med befokningen som helhed.
I al misbrugsbehandling - det være sig behandling for ludomani, behandling for alkoholisme eller behandling for stofmismisbrug - er det helt afgørende, at behandle en eventuel psykistriske diagnogse, samtidig med at man behandler for misbruget, for at klienten får en acceptabel behandlingsprognose.
Derfor har vi hos Dansk MisbrugsBehandling en fast tilknyttet psykiater, med lang erfaring for behandling af dobbeltdiganoser (afhængighed samtidig med en psykisk diagnose), således at psykiske lidelser kan diagnosticeres og behandles uden ventetid.
Med venlig hilsen
Søren Skensved