Udgivet d. 10. august 2026

Når ADHD og rusmidler mødes
For mange mennesker med ADHD begynder misbruget ikke som et valg – det begynder som en løsning. En løsning på den konstante indre uro, på tankemylderet, på oplevelsen af aldrig helt at slå til. Og det er præcis derfor, at ADHD og misbrug så ofte optræder side om side.

Forskning viser, at op til halvdelen af alle voksne i misbrugsbehandling har ADHD – og at mange af dem aldrig har fået en diagnose. Ifølge speciallæge Björn Roslund er det 300-500% mere sandsynligt at have ADHD, hvis man har et misbrug, sammenlignet med resten af befolkningen (Kilde: Fokus: ADHD i et misbrugsperspektiv, KABS, 2019).

Det er tal, der burde ændre den måde, vi taler om afhængighed på.

_*]:min-w-0 gap-3″>

Sådan påvirker ADHD hjernen – og hvorfor det øger risikoen
ADHD er ikke mangel på vilje. Det er en neuropsykiatrisk tilstand, der grundlæggende ændrer den måde, hjernen behandler belønning, opmærksomhed og impulsivitet.

Kernen i problematikken er dopamin. Hos mennesker med ADHD er dopaminaktiviteten i de frontale hjerneregioner reduceret, hvilket giver en hjerne, der konstant søger stimulation – og sjældent finder nok af den i hverdagens aktiviteter.

Det betyder i praksis:

  • Svært ved at holde fokus på opgaver, der ikke giver øjeblikkelig belønning
  • Impulsive beslutninger frem for velovervejede valg
  • En grundlæggende rastløshed, der er svær at slukke
  • Udfordringer med at regulere følelser og reaktioner
  • Rusmidler taler direkte til netop disse mekanismer – og det er hverken tilfældigt eller svagt.

    _*]:min-w-0 gap-3″>

    Tre forklaringer på sammenhængen
    Selvmedicinering uden recept

    Mange med ADHD bruger rusmidler som et redskab snarere end som en nydelse. Alkohol dæmper angst og rastløshed. Hash bremser tankestrømmen. Stimulanser som kokain kan – paradoksalt nok – midlertidigt skabe en oplevelse af fokus og ro. Effekten ligner på overfladen det, ADHD-medicin gør, men med langt alvorligere konsekvenser og en meget højere risiko for afhængighed. Ifølge nyere dansk forskning beskrives dette mønster hyppigt af mennesker med levede erfaringer: rusmidler bruges aktivt til at håndtere symptomer, der ikke er behandlet på anden vis (Kilde: Hjerrild m.fl., Ugeskrift for Læger, 2025).

    Hjernen der altid vil have mere

    ADHD-hjernen er gearet til konstant at søge efter det næste dopaminkick. ADHD-foreningen beskriver det som et belønningscenter, der kræver større påvirkning end normalt for at opleve tilfredsstillelse (Kilde: adhd.dk). Rusmidler leverer den hurtige, kraftige frigivelse, som hjernen efterspørger – og gør det konsekvent, forudsigeligt og uden krav om noget til gengæld.

    Et liv uden diagnose

    Et af de mest overset elementer i sammenhængen er de år, der typisk går, inden ADHD opdages. Mange voksne med ADHD har tilbragt et helt barndoms- og ungdomsliv med at føle sig anderledes, ukoncentrerede, besværlige. De har kæmpet i skolen, mistet jobs, mistet relationer – og lært, at det er deres egen skyld. Forskning viser, at børn med ADHD har signifikant øget risiko for at udvikle problematisk brug af rusmidler – oftest alkohol eller cannabis – later i livet (Kilde: Hjerrild m.fl., Ugeskrift for Læger, 2025). Det tidlige selvværdstab spiller en betydelig rolle.

    Hvilke rusmidler er mest udbredt?

    Misbruget tager mange former, men mønstrene er genkendelige. På tværs af rusmidler ses ADHD hos 25% ved alkoholmisbrug, 19% ved kokainmisbrug og 18% ved opioidmisbrug (Kilde: Hjerrild m.fl., Ugeskrift for Læger, 2025).

    Alkohol er det hyppigste – let tilgængeligt, socialt accepteret og effektivt til kortvarigt at dæmpe angst og uro.

    Cannabis bruges ofte målrettet mod tankemylder. Mange beskriver det som det eneste, der virker – men vedvarende brug forværrer koncentrationsevnen og øger risikoen for psykotiske episoder.

    Kokain og amfetamin appellerer til ADHD-hjernens trang til fokus og energi. Risikoen for hurtigt at udvikle afhængighed er høj, og abstinenserne forstærker ADHD-symptomerne dramatisk.

    Receptpligtig medicin – særligt benzodiazepiner og opiater – misbruges som selvmedicinering mod søvnproblemer, angst og den kroniske uro, der ofte følger med ubehandlet ADHD.

    Genkender du dette mønster?

    Sammenhængen mellem ADHD og misbrug er ikke altid åbenlys – heller ikke for den, det handler om. Men der er mønstre, der kan pege i retning af, at der er mere på spil end misbruget alene:

    • Misbrug der startede tidligt, ofte allerede i teenageårene
    • En livslang fornemmelse af at være anderledes, urolig eller utilstrækkelig
    • Koncentrationsbesvær og impulsivitet også i perioder uden rusmidler
    • Beskrivelse af rusmidler som noget, der hjælper med at fungere – ikke noget der giver rus
    • Gentagne forsøg på at stoppe, der ikke holder
    • Vedvarende vanskeligheder med job, relationer og hverdagsstruktur

    Hvad hjælper – og hvad gør vi?

    Hos Dansk MisbrugsBehandling møder vi mange mennesker, der i årevis har kæmpet med et misbrug uden at vide, at ADHD var en del af forklaringen. En ordentlig udredning er første skridt – og ofte en lettelse, fordi det giver et sprog for en oplevelse, man aldrig har fået sat ord på.

    Behandling af dobbeltdiagnosen kræver, at begge dele tages alvorligt på samme tid. Et struktureret behandlingsforløb giver den ramme og stabilitet, der er afgørende – særligt for en ADHD-hjerne, der trives dårligt i kaos, og som har brug for faste holdepunkter for at kunne bryde med gamle mønstre.

    Til dig, der er pårørende

    Det er udmattende at stå ved siden af et menneske, der kæmper med både ADHD og misbrug. Det kan være svært at vide, hvornår man skal skubbe på, og hvornår man skal give plads. Det vigtigste, du kan gøre, er at hjælpe din pårørende i retning af professionel hjælp – og sørge for, at du selv har støtte undervejs.

    Kontakt os, og hør om, hvad vi kan gøre – for den, der er afhængig, og for jer der er omkring ham eller hende.

    Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information?

    Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.





      Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

      Senest opdateret d. 10/08/2026