Kender du en, der er afhængig af alkohol?

Når man først har udviklet alkoholafhængighed, er den eneste effektive behandling helt at holde op med at drikke – og forblive ædru. Alkoholafhængigheden genoplives nemlig hurtigt, hvis man falder i og begynder at drikke igen – selv efter flere års afholdenhed.

Ring og få anonym rådgivning

Har du problemer med misbrug, eller er du pårørende til en misbruger?
Kontakt os på 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med vores misbrugsrådgivere.
Vi tager telefonen døgnet rundt.

Søg hjælp, hvis du er blevet alkoholafhængig

Har man først udviklet alkoholafhængighed, er det de færreste, der på egen hånd kan løse deres alkoholproblem.

Mange holder fast i forestillingen om, at det er et spørgsmål om at bide tænderne sammen og stramme sig an.

Men har man udviklet alkoholafhængighed, viser det sig desværre ikke at være en effektiv strategi. Efter en kort periode i bedring, tager drikkeriet atter overhånd – og det forlænger bare pinen for både misbrugeren selv og dennes nærmeste.

Ambulant Minnesotabehandling – en effektiv behandlingsform

80 % af dem, som har været alkoholbehandling hos os, opnår varig ædruelighed. Efter endt behandling oplever de en lang række forbedringer i livet, som f.eks. bedre forhold til familie og børn, bedre relationer til andre mennesker og frem for alt et bedre selvværd, som gør, at man bliver bedre til at løse de problemer, som opstår gennem livet.

En af grundene til den høje succesrate er, at  vores behandling er tilrettelagt efter Minnesotamodellen – som er en internationalt anerkendt behandlingsform, som du kan læse mere om her.

Behandling af alkoholafhængighed med antabus

Mange alkoholafhængige forsøger at løse deres alkoholproblem ved hjælp af antabus.

Men det viser sig, at antabus ikke er virksomt på lang sigt, og for de allerflestes vedkommende betyder antabus kun en ændring af drikkemønsteret, hvor en ædru periode afløses af en periode med endnu voldsommere alkoholindtag.

Læs mere om virkningen af antabus og alkoholbehandling med antabus.

Behandling af alkoholafhængighed er ingen skam

Mange viger tilbage for at søge behandling for deres alkoholafhængighed, fordi de fejlagtigt har den opfattelse, at alkoholbehandling kun er for ”manden på bænken”. Intet kunne være mere forkert.

Hos Dansk MisbrugsBehandling har næsten 75 % af deltagerne fast tilknytning til arbejdsmarkedet og ligeledes bor ca. 75 % sammen med familie, de har bare et for stort forbrug af alkohol.

Med andre ord: Behandling hos Dansk MisbrugsBehandling er en behandling for ”almindelige danskere”, som har det tilfælles, at de har udviklet alkoholafhængighed.

Det var morgenerne, der var de værste, flov over jeg igen havde drukket for meget. Nu vågner jeg, og glæder mig til at se, hvad dagen bringer. Tusind tak til Dansk MisbrugsBehandling for en god og professionel behandling

____

Henriette. Alkoholiker

Et sundt liv uden alkoholafhængighed

Deltagerne i alkoholbehandlingen hos Dansk MisbrugsBehandlings centre i København, Århus, Aalborg, Odense og Kolding hører til gruppen af de mere ressourcestærke alkoholafhængige.
Sagt på en anden måde er Dansk MisbrugsBehandling ikke henvendt til de meget socialt belastede alkoholafhængige, som får et bedre behandlingsresultat i døgnbehandling.

Vi kan tilbyde dig alle de redskaber og værktøjer, der skal til for at skabe et sundt og ædrueligt liv uden problemer med alkoholafhængighed.

I menuen Sådan foregår alkoholbehandling kan du læse om, hvad en behandling af alkoholmisbrug på Dansk MisbrugsBehandling indebærer.

Send os en besked

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.