Er alkoholisme arveligt? Det siger forskningen – og det betyder det for dig
Måske er du selv vokset op i en familie med alkoholisme, har set alle flaskerne i skabet, mærket uroen ved spisetid, eller oplevet humørsvingninger og konflikter, der var svære at forstå?
Og måske har du, som voksen, stillet dig selv spørgsmålet: Er jeg selv i fare? Er alkoholisme noget, man kan arve?
Det korte svar er: Ja, alkoholisme kan være arveligt, men det lange svar er mere nuanceret og vigtigt.
Er der alkoholisme i familien?
Ring 70 10 03 03
Få rådgivning om alkoholisme og arvelighed
Genetik og alkohol – hvad ved vi?
I dag ved vi, at alkoholafhængighed ikke kun handler om valg, viljestyrke eller dårlige vaner.
Det er en kompleks sygdom, hvor biologi, psykologi og miljø flettes tæt sammen.
Flere store forskningsprojekter har vist, at arveligheden for alkoholisme ligger på omkring 40 – 60 %, lidt højere for mænd end for kvinder.
Det betyder, at omkring halvdelen af risikoen kan tilskrives gener – resten afhænger af miljø, opvækst og livsomstændigheder.
Selv om gener spiller en rolle, er de langt fra hele forklaringen og heldigvis er arvelighed ikke det samme som uundgåelighed.
Forskere har undersøgt tvillinger og adopterede børn
Når et barn med biologiske forældre, der kæmper med alkoholmisbrug, vokser op i en anden, ikke-alkoholisk familie, ser man stadig en forhøjet risiko.
Det tyder på, at noget er “nedarvet”, uafhængigt af miljøet.
Men det samme barn vil klare sig langt bedre i et trygt, stabilt miljø – hvilket viser, at arvelighed ikke er en dom, men en disposition.
Test om du har et alkoholmisbrug
Er du i tvivl om, om du eller en af dine pårørende har et alkoholproblem?
Tag testen og se om du har behov for alkoholbehandling.
Hvem bliver alkoholiker?
Der findes ikke en bestemt type menneske der bliver alkoholiker, men nogle er mere i risiko end andre.
Udover genetik og opvækst, spiller også psykologiske faktorer ind.
Mennesker med angst, depression eller ADHD har en højere risiko – dels fordi de i forvejen er sårbare, dels fordi alkohol kan blive en måde at dulme ubehaget på.
Køn spiller også en rolle og forskning peger på, at mænd generelt har en lidt højere genetisk disposition for alkoholisme end kvinder, men det handler også om kultur og sociale normer.
I nogle miljøer er det stadig mere “acceptabelt”, at mænd drikker meget, hvilket kan gøre det sværere at opdage problematiske alkoholvaner og gribe ind i tide.
Gener, der øger risikoen for alkoholmisbrug
Selv om ingen er født alkoholiker, viser forskningen, at visse gener kan øge risikoen for at udvikle alkoholafhængighed.
Blandt gener, der ser ud til at øge risikoen for afhængighed er:
-
GABRA2
En genetisk variant i GABA-A receptorsubdelen er forbundet med øget alkoholafhængighed. Studier viser, at personer med denne variant har 18–27 % øget risiko for at udvikle alkoholafhængighed. Kilde.
-
GABRB2 og GABRG1
Disse gener påvirker også GABA-systemet og er forbundet med højere sandsynlighed for misbrug, særligt hvis der allerede foreligger sårbarhed i nervesystemet.
-
ANKK1 / DRD2
En variant i ANKK1, der påvirker DRD2 (dopaminreceptoren), er blevet knyttet til øget risiko for afhængighed. Den er kendt som “alkohol-genet”, da den øger belønning ved alkohol.
Nogle mennesker er simpelthen mere sårbare over for alkoholens påvirkning – og for dem kan risikoen begynde helt inde i kroppens biologi.
Social arv: Arvelighed er mere end gener
Ud over genetik er den sociale arv et stærkt pejlemærke i, hvordan vores voksenliv former sig.
Børn, der vokser op i hjem med alkoholproblemer, møder uforudsigelighed, konflikter og ofte svigt – alt det tager de med sig ind i voksenlivet.
Danske tal viser, at omkring 109.000 børn, svarende til hvert tiende barn, lever i familier med en moderat til svær alkoholproblematik.
Et barn fra en familie med alkoholproblemer kan lære, at drikning er trøst, fest eller flugt.
Disse børn har op til tre‑fire gange højere risiko for selv at udvikle et misbrug, og ca. 30 % gør det.
Hvorfor har social arv så stor betydning for udvikling af misbrug?
- Uforudsigelighed og ustabilitet kan skabe grundspændinger i kroppen og psyken som alkohol kan lindre.
- Mønstre genbruges: Hvordan problemer håndteres i hjemmet, bliver norm og strategi.
- Det medfører lavt selvværd, angst og skyldfølelse. Følelser, man kan forsøge at dulme med alkohol.
Ny forskning giver håb
Moderne hjerneforskning giver os i dag en langt dybere forståelse for, hvad der sker i hjernen ved afhængighed.
Studier har blandt andet vist, at bestemte immunaktive celler i hjernen, kaldet mikroglia, reagerer anderledes hos mennesker med høj genetisk risiko.
Det kan få betydning for, hvordan hjernen tilpasser sig alkohol og for, hvor svært det er at slippe ud af et misbrug.
Samtidig peger nyere forskning på, at også livsstil og traumer kan ændre måden, vores gener fungerer på – såkaldt epigenetik.
Det betyder, at selv om du er født med en bestemt genetisk profil og en arvelig risiko for alkoholmisbrug, kan dine erfaringer og vaner stadig ændre risikoen.
Det giver håb, for det betyder, at der altid er noget at gøre.
Genetik, miljø og dig
Selv om nogle mennesker er født med en genetisk sårbarhed over for alkoholafhængighed, er det ikke ensbetydende med, at de udvikler et misbrug.
Genetikken øger risikoen, men det er samspillet med opvækst, livsomstændigheder og personlige valg, der afgør udfaldet.
Arv er med andre ord en del af forklaringen, men ikke hele fortællingen.
Alkoholproblemer i familien er vigtig indikator
Hvis du ved, at der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt ikke at lukke øjnene for det.
Kendskab til egen baggrund giver dig en fordel: du kan være opmærksom på faresignaler og søge støtte tidligt.
Tegn på et begyndende problem kan fx være, at du drikker for at falde ned, dulme følelser eller fordi du har svært ved at lade være.
Måske har du oplevet, at andre i din omgangskreds er begyndt at kommentere dit forbrug.
Eller måske har du selv fået en fornemmelse af, at alkohol fylder for meget.
Bange for en høj risiko?
Hvis du er bange for, at du har arvet en høj risiko for misbrug, er det vigtigt at holde fast i de rigtige strategier:
• Kend din “familiekode” og vær opmærksom på dine egne drikkevaner.
• Opbyg sunde mestringsstrategier, støtte og sociale netværk.
• Vær særligt opmærksom, hvis du drikker for at håndtere følelser som stress, angst eller ensomhed.
Sådan kan Dansk MisbrugsBehandling hjælpe
Hos Dansk MisbrugsBehandling møder vi mange mennesker, der har vokset op med alkohol i hjemmet og som måske selv er begyndt at kæmpe med alkoholproblemer.
Vi ved, at det kan være forbundet med både skam og usikkerhed, og vi ved, hvor vigtigt det er at få støtte i rette tid.
Vores behandling bygger på den nyeste viden om afhængighed, genetik og psykologi.
Vi tilbyder både individuelle samtaler, gruppeterapi, familieinddragelse og efterværn – alt sammen med fokus på helhed, tryghed og forandring.
Hos os bliver du mødt som menneske – ikke som diagnose eller statistik, og uanset hvor du kommer fra, eller hvad din bagage er, er der hjælp at få.
Har du brug for at tale med nogen?
Ring 70 10 03 03
Få en gratis og anonym samtale
Arvelighed er ikke skæbne
Alkoholisme kan være arveligt – men det betyder ikke, at du er dømt til at gentage din families historie.
Viden, åbenhed og støtte gør en forskel.
Jo tidligere du handler, jo nemmere er det at bryde mønstret.
Har du spørgsmål om alkoholmisbrug, smertestillende medicin eller beroligende medicin?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.
