Kokain næse

Kokainmisbrug kan føre til alvorlige skader i næsen og munden – nogle af dem uoprettelige.

Når kokain sniffes, påvirker det næseslimhinderne og blodkarrene, hvilket kan føre til infektioner, vævsdød og i værste fald kollaps af næsen.

I denne artikel gennemgår vi, hvorfor kokain skader næsen, hvilke symptomer du skal være opmærksom på – og hvordan du kan få hjælp.

Kokain skader næsen

Et langvarigt misbrug af kokain, har alvorlige konsekvenser og alvorlige bivirkninger.

Når kokainen sniffes, kan stoffet ende med at give varige skader i næse og mund og et kokainmisbrug giver ikke blot fysiske skader, men også psykiske bivirkninger.

Se film med Nicolaj, der var i behandling for kokainmisbrug:

Flere får næseskader af kokain

Både misbrugscentre, hospitaler og øre, næse- og halslæger oplever i stigende grad at få patienter, ofte unge mennesker, hvis næser er ødelagte af at sniffe kokain.

Kokain er ikke længere kun udbredt de rige og kendte i “jet-settet” og blandt ressourcestærke personer, for i dag tager og flere flere helt almindelige danskere kokain.

Og mange kokainmisbrugere er slet ikke klar over, hvilke konsekvenser det kan have, at de tager kokain.

Behandling af kokainmisbrug

Dansk MisbrugsBehandling tilbyder behandling af kokainmisbrug i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.

Vores kokainbehandling er ambulant og foregår efter almindelig arbejdstid, så det er muligt at passe arbejde, studie eller læreplads.

Se film om behandling af kokainmisbrug:

Hvordan skader kokain næsen?

Mange kokainmisbrugere er ikke klar over, hvor store skader langvarig brug af kokain kan lave.

Kokain fremstilles ved at udvinde det aktive stof fra kokablade gennem kemiske processer, der omdanner bladene til et hvidt pulver.

Grunden til at kokain skader næsen er, at når man indtager stoffet (sniffer kokain), trækker blodkarene i næsen sig sammen.

Kokainen virker ætsende på slimhinderne, og dette resulterer i at næsehulen og næseslimhinden ikke får blod nok.

På sigt kan kokainen skade næsen så meget, at den begynder at rådne.

Det betyder for nogle, at skillevæggen, som adskiller næseborene, rådner væk og efterlader et hul.

Hvorfor skader kokain næsen?

Som forbruger af kokain, har man reelt ingen mulighed for at vide, hvad kokain er lavet af.

Når kokain fremstilles, udvindes det aktive stof fra bladene på kokaplanten gennem kemiske processer.

Under fremstillingen af kokainen blandes det hvide pulver ofte med skadelige kemikalier – bl.a. syre, blegemiddel, cement, benzin og ammoniak.

Når disse kemikalier kommer i kontakt med slimhinder, har det en skadende effekt.

Typiske skader forårsaget af kokain

Nogle af de mest almindelige og alvorlige bivirkninger på kokain skader i næsen er:

  • Nedsat lugtesans, løbende næse og hyppigt næseblod
  • Mundtørhed og dårlig ånde som følge af forringet spytproduktion
  • Eksem på og omkring næsen
  • Fløjtelyd ved vejrtrækning
  • Smerter i næse og mellemansigtet
  • Infektioner i næsen og kronisk bihulebetændelse med sår i næse og mund
  • Sammenfald af næsen (saddelnæse)
  • Hul i næseskillevæggen eller i svælget

I svære tilfælde er kokainens skader på næse og mellemansigtet så slemme, at skaderne er uoprettelige og selv ikke med kirurgi, kan næsen repareres.

Det er vigtigt at være opmærksom på de fysiske og psykiske skader, der kan opstå ved brug af kokain, og at søge hjælp, hvis man oplever symptomer eller bivirkninger.

Virkning af kokain

Kokain virker ved at øge niveauet af dopamin i hjernens belønningscenter, hvilket kan føre til en stærk lystfølelse og øget energi.

Det kan også føre til alvorlige bivirkninger, såsom psykiske lidelser, fysiske skader og afhængighed.

Kokain og alkohol er en farlig blanding

Blandes kokainen i øvrigt med andet narkotika eller alkohol, og der er tale om et blandingsmisbrug, er det særligt skadende.

Langvarigt misbrug af kokain kan i værste tilfælde føre til hjerneskader, hjerteproblemer og åndedrætsvanskeligheder.

Kokain ødelægger også tænderne

Udover at kokain kan skade næsen, kan munden og tænder også lide under stoffet.

Kokain ødelægger tænderne, da det er ætsende og giver syreskader.

Samtidig er det en hyppig bivirkning, at man skærer tænder af kokain.

Derudover øger det risikoen for huller i tænderne, fordi kokain påvirker spytproduktionen.

Undgå at få næseskader af kokain

Kokain er absolut ikke bare et ufarligt hvidt pulver, for bare én bane kokain kan medføre et langvarigt misbrug.

Hvis du oplever at have et misbrug af kokain, er det vigtigt at tage affære.

Et kokainmisbrug kræver professionel hjælp

Mange tror at de ikke har et kokainmisbrug, fordi de synes at de kan kontrollere det, og “kun” indtager kokain i festlige lejligheder.

Det er dog sjældent korrekt, og efter langvarig brug, vil man ofte ikke selv være i stand til at vurdere, om man har et misbrug af kokain, eller ej.

Stop kokainmisbruget i tide

Man kan måske undgå at få en kokain-næse, hvis misbruget stoppes i tide.

Ved at tage kokain regelmæssigt kan man få alvorlige psykiske og fysiske skader, så det er vigtigt at søge hjælp tidligt.

Kontakt os nu – det er anonymt, og vores telefoner er døgnåbne.

Har du spørgsmål om kokainmisbrug?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.