Medafhængighed – når andres misbrug styrer dit liv
Medafhængighed er en naturlig, men skadelig reaktion på andres misbrug.
Hos Dansk Misbrugsbehandling tilbyder vi professionel rådgivning, terapi og familiebehandling, der hjælper både dig og dine nærmeste med at bryde de destruktive mønstre.
Er du pårørende til én med et misbrug?
Ring 70 10 03 03
Vores erfarne rådgivere er klar til at hjælpe dig
Hvad er medafhængighed?
Medafhængighed opstår, når man lever tæt på en person med et misbrug – af alkohol, stoffer, spil eller andet – og gradvist begynder at tilpasse sig misbruget.
Man prøver at hjælpe, kontrollere eller redde den anden, men ender ofte selv med at miste sig selv i processen.
Den medafhængige forsøger at redde, støtte og kontrollere – men ender i stedet med at miste sig selv.
Når man lever på misbrugerens betingelser, kan det få konsekvenser
Mange medafhængige tror, at de “bare prøver at hjælpe”, men i virkeligheden bliver deres eget liv styret af den andens adfærd.
Det kan føre til stress, angst, dårlig søvn, tristhed og en dyb følelse af magtesløshed.
Typiske tegn på medafhængighed
Der er en række typiske tegn på medafhængighed, hvor man:
- Sætter ofte andres behov før sine egne
- Føler et ansvar for at redde eller beskytte misbrugeren
- Dækker over misbruget over for andre
- Har svært ved at sætte grænser og mærker skyld og skam, hvis man prøver
- Frygter konflikter med misbrugeren, hvis man siger fra og kræver forandringer
- Føler sig utilstrækkelig og tom, når man ikke kan “hjælpe” misbrugeren
- Har svært ved at mærke sine egne ønsker, drømme og behov
Tegnene på medafhængighed er de samme, uanset om der er tale om stofmisbrug, hashmisbrug, kokainmisbrug eller alkoholmisbrug.
Fælles for alle misbrugene er, at de påvirker hele familien og de pårørende.
Se film om, hvordan du motiverer en alkoholmisbruger til at gå i behandling:
Hvordan opstår medafhængighed?
Medafhængighed udvikles ofte over tid – især i nære relationer, hvor kærlighed, ansvar og frygt bliver blandet sammen.
Det kan være som partner, forælder, søskende, ven eller barn af en misbruger.
Medafhængighed opstår typisk gradvist i relationer, hvor der er et ubalanceret ansvar og følelsesmæssig afhængighed.
Det sker ofte, når den ene part kæmper med misbrug, og den anden forsøger at kompensere ved at “redde”, “styre” eller “fikse” situationen.
Mange beskriver det som at leve i en følelsesmæssig undtagelsestilstand, hvor man konstant er på vagt og føler man er nødt til at på æggeskaller.
Man håber på forandring og prøver at skabe kontrol i en ellers ukontrollérbar situation.
Jeg anede ikke noget om medafhængighed, eller min rolle i min mands alkoholmisbrug. Først da jeg kom i gang med familiebehandlingen gik det op for mig – og det var en kæmpe befrielse. Jeg fik løftet 100 kg af min skulde, da jeg forstod at det ikke var mit ansvar at han skulle få hjælp og stoppe.
____
Hanne 45 år, pårørende til en alkoholafhængig
Misbruget går ud over børnene
Børn, der vokser op i familier med alkohol– eller stofmisbrug, lærer tidligt at tilpasse sig for at skabe ro og stabilitet omkring sig.
Mange forsøger at opretholde en normal facade udadtil, selvom der bag hjemmets fire vægge er kaos, utryghed og hemmeligheder.
Når forældrene benægter eller skjuler problemerne, både for børnene og omverdenen, udvikler børnene strategier for at overleve følelsesmæssigt.
De lærer at tage ansvar, at være stærke og at tilsidesætte deres egne behov.
De mønstre følger ofte med ind i voksenlivet og kan føre til medafhængighed.
Medafhængighed i parforholdet
Man kan også udvikle medafhængighed som voksen, når man lever sammen med en partner, der har et misbrug.
Mange bliver gradvist trukket ind i relationen, ignorerer faresignalerne og forsøger at kompensere for den andens adfærd.
I starten kan det handle om kærlighed og ønsket om at hjælpe – men med tiden bliver forholdet præget af ubalance, kontrol og følelsesmæssig udmattelse.
Se film om tegn på alkoholmisbrug:
Samlivet med en misbruger nedbryder ofte selvværdet
Den medafhængige begynder at dække over problemerne, tage skylden og tilsidesætte sine egne behov for at undgå konflikter.
Når partneren samtidig benægter eller fordrejer virkeligheden, en form for gaslighting, bliver det endnu sværere at stole på sine egne oplevelser.
Benægtelsen kan vise sig ved, at misbrugeren bagatelliserer sin adfærd, vender ansvaret mod den anden eller får partneren til at tvivle på, hvad der virkelig sker.
Over tid mister den medafhængige troen på sin egen dømmekraft og bliver fanget i en ond cirkel af tvivl, skyld og skam.
I et sådant forhold bliver kærligheden ofte forvekslet med ansvar og frygt for at miste.
Rådgivning til pårørende og familiebehandling
Når én i familien har et misbrug, påvirkes alle omkring dem.
Hos Dansk Misbrugsbehandling ved vi, at det ikke kun er den enkelte, der har brug for hjælp – det har de pårørende også.
Derfor tilbyder vi både rådgivning til pårørende og familiebehandling, hvor hele familien får mulighed for at bearbejde de følelsesmæssige konsekvenser af misbruget.
I familiebehandlingen arbejder vi med:
- Kommunikation og tillid i familien
- Grænsesætning og ansvar
- Hvordan man bedst støtter uden at blive opslugt af misbruget
- Genopbygning af relationer og tryghed
Formålet er at styrke hele familien og skabe grobund for et sundt og stabilt samspil – uanset hvor i processen I befinder jer.
Medafhængighed skal behandles professionelt
Ring 70 10 03 03
Vores familierådgivere er klar til at hjælpe dig
Du er ikke alene
Mange pårørende tror, at de skal klare det hele selv.
Men at søge hjælp er ikke et tegn på svaghed – det er det første skridt mod frihed og forandring.
Hvis du genkender dig selv i noget af det ovenstående, kan du kontakte os for en fortrolig samtale.
Vi møder dig med respekt, forståelse og mange års erfaring med behandling af både misbrug og medafhængighed.
Skriv til os med spørgsmål
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.



