Hvornår er man alkoholiker?
Hvornår er man alkoholiker?
Hos Dansk MisbrugsBehandling får vi ofte henvendelser, hvor vi bliver spurgt:” Hvornår er man alkoholiker?”
Lad mig først slå fast, at når vi hos Dansk MisbrugsBehandling bruger ordet alkoholiker, er det på ingen måde en betegnelse for ”bumsen på bænken”.
Når vi bruger betegnelsen alkoholiker, er det som betegnelse for en person, der har udviklet alkoholafhængighed, som har nogle ganske specifikke diagnosesymptomer
Diagnosen alkoholafhængighed
WHO (sundhedsorganisationen under FN) benytter i deres diagnosefortegnelse ICD-10 – diagnosen alkoholafhængighedssyndrom - ja fint skal det være.
Et syndrom er en lidelse, hvortil der hører flere forskellige symptomer. Og for alkoholafhængighed er der 6 diagnosesymptomer:
- Kontroltab
- Trang
- Toleranceøgning
- Abstinenser
- Fortsat drikkeri trods erkendt skadesvirkning
- Alkohol spiller en dominerende rolle i personens liv
Kontroltab
Kontroltab betyder, nedsat kontrol med fortsat alkoholindtagelse, når personen er begyndt at drikke. Dvs. at personen ofte (ikke nødvendigvis altid), drikker sig meget beruset, nar han eller hun begynder at drikke. Vi hører deltagere bruge udtryk som ”jeg har ikke nogen bremseklods” ”Når jeg først begynder at drikke, kan jeg ikke få proppen i flasken igen” og jeg ar mistet min stopknap”
Trang
Trang betyder, at personen oplever en lyst til alkohol, der er stærkere end fornuft og beslutning. Trang betyder, at man får lyst drikketrang i pressede situationer, f.eks. stress, bekymring, søvnløshed eller andet. Det betyder, at man er vant til at benytte alkohol til at lindre eller dulme vanskelige følelser.
Toleranceøgning
Toleranceøgning vil sige, at der skal mere og mere alkohol til at give den samme virkning. Hjerne vænner sig til at håndtere alkoholindtagelse, og derfor behøves der større mængder for at give den samme rus.
Abstinenser
Abstinenser kommer typisk dagen efter en druktur, og viser sig ved rysten på hænderne, sveden, hjertebanken og generelt fysik og psykisk ubehag. Abstinenser er et sent fænomen i udviklingen af alkoholisme – og kun ca. 25 % af deltagerne hos Dansk Misbrugsbehandling har oplevet abstinenser
Fortsat drikkeri trods erkendt skadesvirkning
Dette betyder, at personen trods en erkendelse af at drikkeriet er kommet for langt ud, alligevel ikke evner at ændre sit drikkemønster. Det kan være at personen fortsat drikker, til trods for at der er hyppige skænderier i hjemmet, at personen har svigtet den nærmeste familie, at personen ofte har drukket sig pinlig beruset til fester, har kørt spirituskørsel og inderst inde godt ved at den er gal.
Alkohol spiller en dominerende rolle i personens liv
Dette symptom betyder, at personen prioriterer alkoholindtagelse højere end andre aktiviteter. Det viser sig ved, at personen indtager alkohol i situationer, på bekostning af bl.a. familiesamvær og sociale aktiviteter.
Hvornår er man alkoholiker?
Hvornår er man alkoholiker? Når man har oplevet 3 af ovenstående symptomer i mere en én måned – eller gentagne gange inden for ét år. Man behøver således ikke at drikke hver dag, eller drikke om morgenen for at opfylde kriterierne for alkoholisme.
Desværre er nogle af disse diagnosekriterier ikke så præcise – hvornår har man overskredet grænsen for at toleranceøgning, eller hvornår spiller alkohol en dominerende rolle i personens liv – ja det er svært at lave præcise ja eller nej spørgsmål til.
Her kan du læse mere om hyppigt forekomne symptomer på alkoholisme – de kan være lidt lettere at forholde sig til.
Når mange henvender sig med spørgsmålet ”Hvornår er jeg alkoholiker” er det ofte for at få svar på spørgsmålet ”Har jeg brug for alkoholbehandling” og ”Behøver jeg at holde helt op med at drikke”.
Personligt mener jeg, hvis alkohol giver problemer – så har man et alkoholproblem, og har man et alkoholproblem, uden at man har været i stand til at ændre sit drikkemønster, så har man behov for professionel hjælp – uanset hvad man kalder det.
