Hvornår er man alkoholiker?

At være alkoholiker handler ikke kun om, hvor mange genstande man drikker, men også hvor ofte man drikker og hvordan alkoholen påvirker ens hverdag, trivsel og relationer.

Dog kan det være en god tommelfingerregel at holde sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som er max 10 genstande om ugen og max 4 genstande på samme dag.

Grænseværdierne gælder for voksne over 18, mens unge under 18 helt frarådes at drikke alkohol.

Man kan sagtens være en velfungerende alkoholiker i den forstand, at man har et alkoholproblem, men stadig bor sammen med sin familie og passer sit arbejde.

Langt de fleste af deltagerne i vores alkoholbehandlingen er faktisk ressourcestærke mennesker med helt almindelige liv, som bare har brug for professionel hjælp til at blive deres alkoholproblem kvit.

En weekend alkoholiker er en, der formår at være afholdende i hverdagen, men som giver efter for alkoholtrangen og har svært ved at styre sit forbrug i weekenderne.

Det er et tidligt stadie af alkoholisme og kan sammenlignes lidt med det, man tidligere omtalte som en “kvartalsdranker”, altså en, der drikker periodevis og i andre perioder helt afholder sig fra at drikke alkohol.

At være weekend alkoholiker kan være et skridt på vejen mod et mere alvorligt alkoholmisbrug, og derfor bør man tage situationen alvorligt, hvis det står på i en længere periode.

Årsagen til alkoholmisbrug er, at man drikker ofte og meget igennem en længere periode.

Det påvirker hjernen og forstyrrer dens regulering og signalsystemer.

Det er altså hjernen selv der skaber afhængigheden, og det betyder, at alle mennesker kan udvikle alkoholisme.

Det er dog ikke alle mennesker, der har lige stor risiko for at udvikle alkoholmisbrug.

Videnskabelige undersøgelser har nemlig vist, at der er nogle grupper af mennesker, der har øget risiko for at blive afhængige af alkohol.

Det gælder bl.a. børn af alkoholikere, som kan arve en forælders tilbøjelighed til at drikke.

Det sociale miljø man er opvokset i har også stor betydning for, hvor tilbøjelig man er til at udvikle alkoholproblemer senere i livet.

Alkoholisme er en arvelig sygdom. Ifølge forskningen har man 3-4 gange større sandsynlighed for at udvikle et alkoholmisbrug, hvis man er vokset op med en forælder der drikker. Det skyldes dels den sociale arv, men videnskabelige undersøgelser har også vist, at 70 % af de børn, der vokser op med alkoholmisbrug er genetisk disponeret for selv at udvikle sygdommen.

Der findes 3 stadier af alkoholisme:

1. Overforbrug: På dette stadie ser man de første tegn på alkoholmisbrug. Det kan fx være øget tolerance, blackouts og at personen skjuler sit forbrug for familien.

2. Alkoholmisbrug: I det andet af alkoholismens stadier kan man for alvor mærke, hvordan alkoholen påvirker trivslen i hverdagen. Udover ændringer i personlighed, adfærd og temperament, påvirker alkoholmisbruget også arbejdsliv og relationer til venner og nære pårørende. Her begynder mange familier for alvor at opleve, hvordan alkoholen skaber splid og mistillid i familien.

3. Alkoholafhængighed. I det tredje stadie af alkoholisme vokser de fysiske, psykiske og sociale problemer sig endnu større, og drikkeriet er endt i en ond cirkel, som man har brug for hjælp for at komme ud af igen. I dette stadie oplever man alvorligere abstinenser, når man ikke drikker, og det gør at mange begynder at drikke igen for at holde symptomerne nede.

Der findes en række tegn på, at man har et alkoholproblem:

Man drikker mere alkohol end planlagt og har svært ved at kontrollere sit forbrug.

Man holder sit alkoholforbrug skjult for sin familie og drikker alene.

Man ændrer personlighed og adfærd, når man drikker.

Alkoholen fylder mere og mere i ens bevidsthed.

Alkoholen skaber splid i familien og går ud over de nære relationer.

Læs mere om tegn og symptomer på alkoholmisbrug her: https://www.danskmisbrugsbehandling.dk/alkoholmisbrug/symptomer-og-tegn/