100.000 danskere har et pillemisbrug
Det anslås, at over 100.000 personer i Danmark lider af et medicinmisbrug.
De fleste medicinafhængige får ordineret deres medicin hos lægen, men en del supplerer deres medicinmisbrug ved køb af medicin og piller på det sorte marked.
Medicinmisbrug er et bredt begreb, der kan dække over misbrug af mange forskellige former smertestillende medicin, opioider og håndkøbsmedicin.
15 års erfaring med
ambulant behandling
95 % er tilfredse med
behandlingen
300 i misbrugsbehandling
hvert år
Ring og få anonym rådgivning om medicinmisbrug
70 10 03 03
Få en fortrolig samtale med vores rådgivere
Hvilke typer medicin bliver man afhængig af?
Smertestillende, angstdæmpende og – sovemedicin er oftest det, en medicinmisbruger bliver afhængig af.
Det gælder særligt:
-
Smertestillende medicin
Smertestillende medicin, der indeholder morfin eller morfinlignende stoffer, medfører efter nogen tids forbrug både fysisk og psykisk afhængighed. Risikoen for afhængighed bliver større, jo længere man tager medicinen.
-
Opioider
Opioider er en anden betegnelse for smertestillende medicin. Betegnelsen bliver ofte brugt i medierne, når det stigende forbrug og misbrug af smertestillende medicin bliver omtalt.
Afhængighed af opioider ses mest ved brug af præparaterne Dolol og Oxycodon. -
Benzodiazepiner
Beroligende og angstdæmpende medicin som udskrives mod angst, uro og søvnbesvær. Benzodiazepiner er vanedannende og det kan være svært at ophøre med medicinen. Derfor bruges benzodiazepiner oftest kun i korte perioder, og man skal trappes ud af medicinen igen.
-
Kodimagnyl og anden håndkøbsmedicin
Det er ikke kun lægeordinerede, smertestillende medicin, man kan blive afhængig af. Også håndkøbsmedicin, som Kodimagnyl mod hovedpine og ledsmerter, kan være vanedannende.
Velkommen til Dansk MisbrugsBehandling:
Symptomer på medicinafhængighed
Hvornår har man udviklet et medicinmisbrug?
Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO’s diagnosefortegnelse ICD-10 har man udviklet et medicinmisbrug, når man har haft tre eller flere af følgende symptomer samtidig i mindst én måned eller gentagne gange inden for 12 måneder:
- Kontroltab, dvs. at man tager mere medicin, end man havde tænkt sig, og at man ikke kan trappe sit forbrug ned eller helt holde op.
- Craving, dvs. at man har en voldsom og uimodståelig trang til at tage medicinen.
- Abstinenssymptomer når man holder op med medicinen, fx svedeture, rysten, hjertebanken eller indre uro.
- Man fortsætter med at tage medicinen på trods af, at det går ud over helbredet.
- Tolerans, dvs. at man skal have højere og højere doser for at opnå den samme virkning.
Opfylder man diagnosen for medicinafhængighed og har et pillemisbrug – underordnet om det er afhængighed af benzodiazepiner, Dolol, Tramadol eller morfin, så har man brug for professionel behandling.
Har man et medicinmisbrug har man ofte en frygt for at løbe tør for medicin og kan opleve angst, hvis lægen tøver med at forny recept på f.eks. benzodiazepiner eller opioider.
To former for medicinmisbrug
Man skelner mellem to former for medicinmisbrug:
-
Lav-dosis-medicinmisbrug
Hvis man tager vanedannende medicin hver dag i lang tid for at få den afslappende og sløvende virkning, kaldes det lav-dosis-afhængighed. Typisk får man medicinen hos sin læge, fordi man lider af søvnløshed, smerter eller angst, men man tager det i for lang tid, og man tager måske mere og mere af den. For lav-dosis-afhængighed er der derfor ikke tale om et medicinmisbrug, hvor hovedformålet er rusen.
-
Høj-dosis-medicinmisbrug
Hvis man tager medicin i store doser på én gang for at få en rus, kaldes det høj-dosis-afhængighed. Det dækker derfor over, at man tager et større antal piller ad gangen for at få et kick. Dette er en anden type medicinafhængighed, da det, man søger, adskiller sig fra lav-dosis-afhængigheden.
Udover de to former for medicinmisbrug, skelner man også mellem fysisk og psykisk afhængighed af medicin.
Jeg havde så mange smerter, at jeg dårligt kunne rejse mig fra sengen. Lægen skrev recept på morfinpiller, som jeg tog flere og flere af de næste år – også selvom smerterne ikke var der længere. På en måde har jeg været en slags narkoman på recept.
____
Kristine, 56 år, tidligere medicinmisbruger
Fysisk afhængighed af medicin
Man er fysisk afhængig af medicin, hvis man får abstinenser eller ubehag, når man holder op fra den ene dag til den anden.
Denne type medicinafhængighed adskiller sig fra den psykiske afhængighed, da kroppen fysisk har brug for medicinen for, at man ikke får det dårligt.
Det er derfor ikke psyken, der fastholder misbruget.
De ansatte hos Dansk MisbrugsBehandling har flere års erfaring med behandling af medicinmisbrug og ved at en langsom og nænsom udtrapning er mest effektiv.
Psykisk afhængighed af medicin
Man er psykisk afhængig, når man gennem en længere periode (mere end en måned) ikke føler, at man kan klare sin hverdag uden brug af medicin.
Oftest har man pillerne på sig og bliver lettere panisk ved tanken om at løbe tør for medicin.
Den psykiske afhængighed kan også vise sig ved, at man bruger smertestillende medicin for dens beroligende og afslappende effekt.
Her er det de psykiske omstændigheder der fastholder medicinmisbruget.
Behandling af medicinmisbrug
Dansk MisbrugsBehandling har stor ekspertise i behandling af medicinmisbrug på vores centre i København, Aalborg, Aarhus og Kolding.
Medicinafhængige har samme gode prognose for helbredelse som deltagere i alkoholbehandling, uanset at deres medicinmisbrug er kombineret med et alkoholmisbrug.
Finansiering af behandling af medicinmisbrug
Dansk MisbrugsBehandling er en privat behandlingsorganisation, og man skal som udgangspunkt selv finansiere behandlingen af medicinmisbrug.
Der er dog flere muligheder for finansiering af behandlingen:
- Sundhedsforsikring dækker udgifter
- Arbejdsgiverfinansieret behandling
- Egenbetaling
For selvstændig erhvervsdrivende gælder det, at udgifterne til behandling ag medicinmisbrug, kan faktureres til selskabet, uden at man personligt beskattes af beløbet.
Medicin udskrevet af egen læge
Det er vigtigt at forstå, at man bliver akkurat lige så afhængig, uanset om medicinen eller pillerne er udskrevet af egen læge – eller købt på det sorte marked.
Et medicinmisbrug starter oftest ved at man har smerter, angst eller søvnproblemer, som kræver medicinering.
Efter nogen tid oplever man at miste kontrollen med sit medicinforbrug.
Hvis behandlingen ikke bliver afbrudt i tide, udvikler man afhængighed og følelsen af ikke at kunne klare sin dagligdag uden medicin.
Desværre er det de færreste, der bliver succesfuldt udtrappet hos egen læge, fordi der hos lægen ikke er de nødvendige ressourcer til det terapeutiske og støttende forløb, som der er behov for.
Pårørende til medicinmisbruger
Der findes både fysiske og psykiske tegn på medicinafhængighed.
De er gode at kende til og holde øje med, hvis du har mistanke om, at din partner eller en i din nære familie er blevet afhængige af medicin.
Nogle af de vigtigste tegn på medicinafhængighed er:
- Ledsmerter
- Prikken i huden
- Manglende appetit
Der kan også vise sig pludselige humørsvingninger, der afviger fra medicinmisbrugerens normale adfærd.
Kan de pårørende motivere en medicinmisbruger til behandling?
Når en medicinmisbruger bliver konfronteret med krav om behandling, vil vedkommende ofte argumentere for at behandling ikke er nødvendig.
Medicinmisbrugeren vil benægte omfanget af misbruget, reagere aggressivt eller slå det hen, som en overdreven reaktion fra de pårørendes side.
Der vil sjældent være en motivation til at gå i behandling.
Som pårørende er det vigtigt ikke at lade sig rive med og at forsøge at bevare roen og holde fast i de ting, man har besluttet.
Hos Dansk MisbrugsBehandling har vi lavet en guide til, hvordan du bedst forbereder og gennemfører en samtale, der motiverer en medicinmisbruger til at gå i behandling.
Har du, eller en du holder af, et medicinmisbrug?
Ring 70 10 03 03
Tag det første vigtige skridt og få hjælp
Flere symptomer på pillemisbrug
Udover diagnosefortegnelsen ICD-10, så er der en række fysiske og psykiske symptomer, som er almindelige hos personer, der har udviklet et medicinmisbrug:
- Toleranceøgning
Forbruget af medicin er øget over tid. - Frygt for at løbe tør for medicin
Man bliver lettere panisk ved tanken om ikke at have flere benzodiazepiner, mere morfin, dolol eller andre typer piller tilbage. - Man går med piller på sig
At man ofte går med piller på sig – og føler sig urolig uden. - Har taget medicinen i længere tid
At man har taget medicinen i de ordinerede doser i måneder eller år. - Nødvendigt med medicin for at klare hverdagen
Det er gradvist blevet nødvendigt med medicin for at klare normale dagligdags aktiviteter. - Tager piller uden årsag
Fortsætter med at tage pillerne, skønt den oprindelige årsag til udskrivningen er væk. - Abstinenser forhindrer stop
At det på grund af abstinenssymptomer er vanskeligt at ophøre med stoffet eller med at nedsætte dosis. - Angst mellem indtag
Oplever angst mellem doserne og føler en trang efter næste dosis. Dette sker oftest ved misbrug af benzodiazepiner med en kort virkningstid. - Kontakter hyppigt læge
Lægen kontaktes hyppigt for at få en ny recept. - Frygt for manglende recept
Man bliver angst, hvis den næste recept ikke er let at få. - Selvdosering
Man ofte tager en ekstra dosis før en forventet stressende hændelse. - Øget dosis
Øger dosis siden den oprindelige udskrivning og tager flere piller, end lægen har foreskrevet. - Virkning aftager
Man lider af angst, panik, søvnløshed og stigende fysiske symptomer på trods af, at man tager medicinen. - Går uden om egen læge
Går til flere læger for at få udskrevet flere recepter.
Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information om medicinmisbrug?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.
