Overforbrug af alkohol kan medføre en lang række sygdomme
Alkohol er et organisk opløsningsmiddel og et kræftfremkaldende stof, som øger risikoen for en lang række sygdomme og er skyld i for tidlig død.
Et højt alkoholforbrug kan føre til udvikling af over 60 forskellige sygdomme, herunder kræftsygdomme, mavetarmssygdomme, hjertekar-sygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk og nedsat immunforsvar.
Alkohol er desuden relateret til en række psykiske lidelser som fx angst og depression.
Drikker du meget alkohol?
Ring 70 10 03 03
Få en anonym og fortrolig samtale om alkoholmisbrug
Vi bør være mindre berøringsangste, når vi bliver opmærksomme på et familiemedlems, en vens eller kollegas overforbrug af alkohol.
Overforbrug af alkohol – den mest skadelige vane, næst efter rygning
Undersøgelser viser, at mange danskere tror, at det kun er belastede alkoholikere, der tager skade af alkohol.
Kun et fåtal er bevidste om, at alkohol er det mest sundhedsskadelige rusmiddel i Danmark – næst efter rygning.
Danskernes høje alkoholforbrug fører til en lang række sygdomme hos mange flere end de mest belastede misbrugere.
Indtagelse af alkohol kan medføre sygdomme og problemer som:
- Leverskader
- Nedsat potens
- Forhøjet blodtryk
- Søvnforstyrrelser
- Maveblødning
- Nedsat fertilitet hos både kvinder og mænd
- Sukkersyge
- Diarré
- For lav vægt
- Nerveskader
- Demens
- Betændelse i bugspytkirtlen
- Hjerneblødning
- Vækst af bryst hos mænd
- Menstruationsforstyrrelse
- Knogleskørhed
- Brystkræft
- Epilepsi
Har du et alkoholmisbrug?
Er du i tvivl om, om du eller en af dine pårørende har et alkoholproblem?
Tag testen og se om du har behov for alkoholbehandling.
Alkoholmisbrug – et svært emne at tale om
Alkohol er en så integreret del af den danske kultur, og det at drikke sig fuld opfattes af mange som en naturlig måde at more sig på.
Derfor kan mange danskere have et klart overforbrug, med alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, uden at omgivelserne griber ind.
Vi skal turde gribe ind
Det vi skal lære er at være lidt mindre berøringsangste, når vi bliver opmærksomme på et familiemedlems, en vens eller kollegas overforbrug af alkohol.
Vi skal turde gribe ind for på den måde hjælpe personen til at undgå en lang række alvorlige sundhedsskader og potentielle sygdomme relateret til forbruget af alkohol.
Er du bekymret for sammenhængen mellem alkohol og sygdomme?
Ring 70 10 03 03
Få en fortrolig og uforpligtende samtale
Har du spørgsmål om overforbrug af alkohol?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.