Medicinmisbrug

Der er over 100.000 personer i Danmark, der lider af medicinmisbrug. Medicinmisbrug er et bredt begreb, der kan dække over misbrug af mange forskellige former for piller og anden medicin.

De fleste medicinafhængige får ordineret deres medicin hos lægen, men en del supplerer deres medicinmisbrug ved køb af medicin og piller på det sorte marked.

De mest almindelige former for afhængighedsskabende medicin er nervemedicin som benzodiazepiner og forskellige former for smertestillende medicin som morfin, tramadol og dolol. Du kan læse mere om de forskellige typer af medicin herunder:


 Benzodiazepiner

Benzodiazepiner er beroligende og angstdæmpende medicin, som udskrives mod angst, uro og søvnbesvær. Benzodiazepiner er vanedannende og det kan være svært at ophøre med medicinen. Derfor bruges benzodiazepiner oftest kun i korte perioder, og man skal trappes ud af medicinen igen.


 Smertestillende medicin

Den smertestillende medicin, der oftest skaber afhængighed, er præparater, der indeholder forskellige former for morfin, samt medicin der indeholder kodein. Læs mere om smertestillende medicin her.


Fysisk afhængighed af medicin

Man er fysisk afhængig af medicin, hvis man får abstinenser eller ubehag, når man holder op fra den ene dag til den anden. Denne type medicinafhængighed adskiller sig fra den psykiske afhængighed, da din krop fysisk har brug for medicinen for, at du ikke får det dårligt. Det er derfor ikke psyken, der holder dig fast i misbruget.


Psykisk afhængighed af medicin

Man er psykisk afhængig, når man gennem en længere periode (mere end en måned) ikke føler, at man kan klare sin hverdag uden brug af medicin. Oftest har vedkommende pillerne på sig og bliver lettere panisk ved tanken om at løbe tør for medicin. Den psykiske afhængighed kan også vise sig ved, at man bruger smertestillende medicin for dens beroligende og afslappende effekt. Her er det de psykiske omstændigheder, der især holder dig fast i medicinmisbruget.


To former for medicinmisbrug

Hvis man tager vanedannende medicin hver dag i lang tid for at få den afslappende og sløvende virkning, kaldes det lav-dosis-afhængighed. Typisk får man medicinen hos sin læge, fordi man lider af søvnløshed, smerter eller angst, men man tager det i for lang tid, og man tager måske mere og mere af den. For lav-dosis-afhængighed er der derfor ikke tale om et medicinmisbrug, hvor hovedformålet er rusen.

Hvis man tager medicin i store doser på én gang for at få en rus, kaldes det høj-dosis-afhængighed. Det dækker derfor over, at man tager et større antal piller ad gangen for at få et kick. Dette er en anden type medicinafhængighed, da det, man søger, adskiller sig fra lav-dosis-afhængigheden.


Alkohol og medicinmisbrug

Mennesker, der allerede har udviklet alkoholafhængighed, har en forhøjet risiko for også at udvikle medicinmisbrug, og vil typisk udvikle medicinafhængighed efter meget kort tids forbrug. Dette kaldes et blandingsmirbrug.


Blandingsmisbrug

Et stigende antal alkoholmisbrugere har samtidig udviklet medicinmisbrug. Såfremt man er blandingsmisbruger og vil ud af sit misbrug, kræver det, at man behandler begge misbrug samtidig for at opnå et godt og varigt behandlingsresultat.

Ved blandingsmisbrug kræves der oftest en længere udtrapningsperiode for at komme ud af medicinafhængighed.


Behandling af medicinmisbrug

Dansk MisbrugsBehandling har stor ekspertise i behandling af medicinmisbrug på vores centre i København, Aalborg, Aarhus, Odense og Kolding, og medicinafhængige har samme gode prognose for helbredelse som deltagere i alkoholbehandlingen – uanset at deres medicinafhængighed er kombineret med et alkoholmisbrug.

”Jamen medicinen er jo udskrevet af min egen læge”

Det er vigtigt at forstå, at man bliver akkurat lige så afhængig, uanset om medicinen eller pillerne er udskrevet af egen læge eller købt på det sorte marked. Når så få klienter bliver succesfuldt udtrappet af egen læge, er det oftest fordi, der i forbindelse med nedtrapningen ikke er de fornødne ressourcer til det terapeutiske og støttende forløb, som der er behov for i en sådan situation.

Medicinmisbruget starter oftest ved, at personen har smerter, angst eller søvnproblemer, som kræver medicinering. Efter nogen tid oplever personen at miste kontrollen med sit medicinforbrug. Såfremt behandlingen ikke bliver afbrudt i tide, udvikler man afhængighed og følelsen af ikke at kunne klare sin dagligdag uden medicin.


Benzodiazepiner er til kort tids brug

Sundhedsstyrelsen har en klar anbefaling om, at benzodiazepiner ordineret som sovemedicin ikke udskrives i mere end 14 dage. Bliver de ordineret mod angst og uro, så er det højst 4 uger. Desværre ses det ofte, at personer har fået udskrevet benzodiazepiner i både måneder og år.

Benzodiazepiner er meget afhængighedsskabende – de er lige så vanedannende som heroin. Abstinenser efter benzodiazepiner varer længere end efter noget andet stof eller medicin. Du bør derfor tage det alvorligt, hvis du er misbruger af benzodiazepiner og sørge for at få den rigtige hjælp, så du kan komme ud af pillemisbruget.


Smertestillende medicin skaber afhængighed

Smertestillende medicin – der oftest indeholder morfin eller morfinlignende stoffer – medfører efter nogen tids forbrug både fysisk og psykisk afhængighed. Risikoen for afhængighed bliver større, jo længere man tager medicinen.

Også kodein hører til gruppen af afhængighedsskabende medicin, idet en del af kodeinet omdannes til morfin i kroppen.

Læs mere om medicinafhængighed her

Der er lukket for kommentarer.