Få hjælp til at komme ud af misbrug af stærk smertestillende medicin
Er man blevet afhængig af smertestillende medicin, som Tramadol, er det vanskeligt selv at komme ud af misbruget.
Brugen af et smertestillende middel som Tramadol, fører hurtigt til en fysisk og psykisk afhængighed, som mange forgæves prøver at komme ud af på egen hånd.
Uanset hvordan situationen ser ud, er der her hjælp at hente til at komme afhængigheden af Tramadol til livs.
Problemer med tramadol, dolol eller tradolan?
Ring 70 10 03 03
Tag det første vigtige skridt og få hjælp
Hvad er Tramadol?
Tramadol tilhører gruppen af stærke opioider, med en smertelindrende effekt, der bruges til akutte smerter.
Det er et stærkt smertestillende stof baseret på morfin, som i Danmark kun kan købes på recept.
Det smertestillende præparat er en del af en række morfinlignende lægemidler kaldet opioider.
Opioider påvirker centralnervesystemet og lindrer stærke smerter.
Tramadol anvendes typisk til længere smerteforløb, ofte når der er tale om kroniske smerter, f.eks. i forbindelse med behandling af rygsmerter, eller smerter efter en operation.
Det er oftest i forbindelse med de længere perioder af den smertestillende medicin, at der kan opstå afhængighed.
Særligt kan der opstå stærk fysisk afhængighed, som kræver professionel abstinensbehandling.
Tramadol er mere vanedannende end mange tror
Hos Behandlingscenter Tjele får vi ofte henvendelser fra mennesker, der har fået udskrevet Tramadol mod f.eks. rygsmerter, men som efter nogle måneder oplever meget ubehagelige abstinenser, når de holder op med at tage Tramadol.
Mange fortæller, at de er forskrækkede over hvor hurtigt de har udviklet abstinenser, og hvor voldsomme abstinenserne er, når de holder op med at tage medicinen.
Behandling af Tramadol afhængighed
Hos Behandlingscenter Tjele har vi mange års erfaring i udtrapning og behandling af fysisk og psykisk af afhængighed af smertestillende medicin.
Behandlingen foregår som døgnbehandling, hvor man i samarbejde med Tjeles læger laver en plan for udtrapningen af Tramadol.
Hvor lang tid udtrapningen varer, kommer an på hvor meget Tramadol man har taget og hvor længe man har taget det – men Tjeles læger tilstræber altid en så smertefri udtrapning som overhovedet muligt.
Al udtrapning af medicin er overvåget af læge og sygeplejerske, og personalet hos Behandlingscenter Tjele sørger for, at man får den støtte og omsorg, man har brug for, mens udtrapningen står på.
Behandlingen af Tramadol afhængighed ledes af uddannede og erfarne behandlere, der alle selv har personlig erfaring med misbrug.
Er du pårørende til en Tramadol-afhængig?
Det er hårdt at se sine nærmeste blive afhængig af smertestillende medicin som Tramadol.
Ændringer i adfærd og humør betyder, at det pludselig kan være svært at kende personen igen.
Som pårørende er det ikke nemt at acceptere, at personen, man kendte, er blevet en anden, og man kan derfor føle svigt og mistillid.
Desuden er det vanskeligt for mange pårørende at vide, hvordan man griber ind over for afhængighed til Tramadol.
Der kan være mange spørgsmål til behandling, og ikke mindst til hvilken rolle man selv har, og hvordan man skal agere.
Tramadol, dolol eller tradolan?
Det kan være vanskeligt at gennemskue de mange navne, som de smertestillende præparater sælges under.
Medicinen bliver blandt andet solgt som dolol, mandolgin, nobligan, tradolan, gemadol, tadol og Tramadol.
Fælles for dem alle er, at de kræver recept, og at det er muligt at udvikle afhængighed ved længere tids indtagelse.
Hvorfor udvikler man afhængighed af Tramadol?
På trods af at Tramadol er et mindre stærkt opioid end f.eks. præparater som morfin, kan man udvikle afhængighed af medicinen.
Når kroppen bliver udsat for Tramadol over længere tid, vil den efterhånden vænne sig til midlet, og der vil opstå tolerance over for medicinen.
Det betyder, at der skal en større dosis til at give samme virkning.
Med det øgede forbrug kan man udvikle forskellige bivirkninger, der forstærkes, jo større indtaget af Tramadol bliver.
På den måde begynder afhængigheden, og den kan vise sig som både psykisk og fysisk afhængighed.
Præparatet har dog særligt et stort fysisk afhængighedspotentiale, som kræver professionel hjælp at komme ud af.
Få hjælp til at behandle Tramadol-afhængighed
Ring 70 10 03 03
Vi sidder klar ved telefonerne døgnet rundt for at hjælpe dig
Fysisk og psykisk Tramadol misbrug
Et overforbrug af smertestillende medicin som Tramadol kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed, og med overforbruget kan der optræde forskellige fysiske og psykiske symptomer.
Fysiske symptomer viser sig blandt andet ved følgende bivirkninger:
- Kvalme og opkastning
- Øget svedtendens
- Forstoppelse
- Svimmelhed
- Appetitløshed
- Muskelsmerter
- Hovedpine
Psykisk afhængighed af Tramadol viser sig ved, at trangen til at indtage den stærkt smertestillende medicin øges.
Tramadol bliver omdrejningspunktet i tilværelsen og skubber blandt andet familie- og arbejdsliv i baggrunden.
Angst og depression er ligeledes nogle af bivirkningerne, der kan optræde.
Har du spørgsmål om misbrug af smertestillende medicin?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.