Der findes et fantastisk håb i det faktum, at man rent faktisk kan blive ædru
Jeg tror aldrig jeg har været så bange i mit liv, som da jeg startede i behandling hos Dansk Misbrugsbehandling. Jeg havde hørt om Minnesotamodellen og havde en fornemmelse af, at det var en ret gennemgribende alkoholbehandling, hvor jeg ikke bare kunne læne mig tilbage.
Jeg vidste jo godt, at nu var tiden kommet. Jeg havde for længst mistet kontrollen, der var ikke flere forsøg på at kunne styre det, jeg skulle være ædru, der var ingen vej tilbage, følte jeg. Og jeg var virkelig bange, fordi jeg havde svært ved at forestille mig, hvad der skulle ske med mit liv fremover. Jeg havde jo haft alkohol med mig i 35 år. Hvordan ville det blive uden? Ville jeg miste glæden og livslysten? Hvem ville jeg blive til? Det var den slags tanker, jeg tumlede med.
Det var ikke nemt, men det var heller ikke så svært, som jeg troede
Men jeg var også topmotiveret, fordi jeg ville være ædru, og jeg bestemte mig til at gøre alt, de bad mig om, fordi jeg var klar over, at det vejen til mit mål: et liv uden alkohol. Det var ikke nemt, men det var heller ikke så svært, som jeg måske troede, og der var ikke noget at være bange for, jeg var i kyndige og omsorgsfulde hænder hele vejen, de hænder havde ikke fløjlshandsker på, men det har man heller ikke brug for som alkoholiker, når man skal tage ansvar for et halvt livs løgne og svigt.
Jeg fik venner for livet i behandlingen, det er den vigtigste proces jeg har gennemlevet, den største livsændring, jeg har prøvet. Det har simpelthen været så overvældende, at det har kunnet fjerne al trang, alle tanker om, at jeg ikke selv har magten til at lade være med at drikke, men at jeg hver eneste dag kan vælge, at alkohol ikke skal være en del af mit liv.
Ring og få anonym rådgivning
Har du problemer med alkoholmisbrug, eller er du pårørende til en alkoholmisbruger?
Kontakt os på 70 10 03 03. Vi tager telefonen døgnet rundt.
Fuld af afgrundsdyb taknemmelighed
I dag er der gået 4 år, og jeg glemmer aldrig, at jeg er alkoholiker, men jeg har fået et liv, hvor jeg er så meget andet, og det er jeg på en meget bedre måde, end jeg var, mens jeg drak. Og det er jeg fuld af afgrundsdyb taknemmelighed over, jeg opfatter det som et mirakel, som jeg selv og nogle meget dedikerede og dygtige mennesker og et fællesskab af ikke drikkende alkoholikere har skabt fundamentet for.
Og jeg ved, at håbet findes alle steder, der er jo et fantastisk håb i det faktum, at vi alle sammen rent faktisk kan blive ædru. Det er ikke en badeferie, man skal arbejde for det, men livet er dejligt bagefter, og man bliver bedre til at leve.
Jesper Stein blev ædru efter en alkoholbehandling hos Dansk Misbrugsbehandling. Behandlingen foregår udenfor almindelig arbejdstid, så man kan bo hjemme og passe sit job, mens man deltager i behandling. Foto copyright Politikens Forlag
Det går altid udover de nærmeste omgivelser, partnere og børn
Det alkoholmisbrug jeg havde, var det misbrug som så mange andre, der går på arbejde og har familie har. Udadtil ser det måske ok ud, men indadtil er det jo et helvede under bestandig udbygning, fordi det kun bliver værre og værre.
Man kalder det med et frygteligt ord for funktionel alkoholiker, men der er jo ikke meget funktionelt i det. Det går altid udover de nærmeste omgivelser, partnere og børn, og der er intet godt at sige om det.
Jeg har både haft en fase, hvor jeg var uerkendt alkoholiker og gik under radaren, som ’ham der bare godt kunne lide et ekstra glas rødvin’ og en fase hvor jeg drak helt i skjul. Begge dele er meget skidt for ens partner, fordi de jo kan mærke, at noget er galt, og at der bliver løjet og benægtet på livet løs.
Børn kan også mærke, at der er noget galt, men i modsætning til partneren, som kan gå sin vej, er de prisgivet deres alkoholiske forældre. Det skal man tænke over. Det har konsekvenser, som man bagefter vil kaste al sin energi ind i at afbøde og forsøge at gøre godt igen. Og det kan faktisk også lade sig gøre. Og deri ligger også et fantastisk håb.
En god veninde som er datter af en alkoholiker sagde til mig, da jeg havde været ædru i nogle måneder og var tynget af sorg over at jeg ikke havde været den bedste mulige far: Af alle de sætninger min far har sagt til mig er den her den vigtigste: Jeg er holdt op med at drikke.
I mine øjne er pårørende helte, når de skrider ind. Det er jo megasvært for dem at tage det skridt.
Det var altid de andres skyld
Jeg drak for meget og vågnede op med tømmermænd. Jeg sagde ting til min partner og mine venner, som jeg aldrig ville have sagt, hvis jeg ikke var beruset. Alle yderpolerne i min personlighed blev eksponeret, når jeg drak, og det var ikke kønt at se på. Jeg foretog mig ting, som jeg næste dag fortrød virkeligt alvorligt.
I behandlingen blev jeg klar over, hvordan jeg havde været, slørene blev fjernet, alle benægtelserne forsvandt og jeg kunne se, at jeg havde været en virkelig dårlig version af mig selv.
Jeg var uoplagt og irritabel og min personlighed blev forandret, forstået på den måde, at jeg var meget egofikseret og meget optaget af mine egne behov. De skulle tilfredsstilles her og nu.
Min empati skrumpede, jeg ventede på at komme til med mine egne ord og synspunkter i sociale sammenhænge, jeg syntes JEG var meget vigtig. Jeg svingede følelsesmæssigt, mente det ene den ene dag, og det modsatte den næste. Jeg havde en tendens til at synes, at hvis der var problemer i mine relationer, så var det aldrig min egen skyld, så var det altid de andres skyld.
Der er jo ikke nogen af de her ting, der er noget som helst godt at sige om. Og der er slet ikke noget godt ved at de udspiller sig i relation med en partner, eller endnu værre og ultimativt slemt, i forhold til børn.
Havde jeg ikke selv havde truffet valget om behandling, var der andre der havde gjort det for mig
For mig var det en løbende proces at blive ædru, hvor jeg først forsøgte, fordi jeg godt selv var klar over misbruget, og fordi min partner påtalte det. Så holdt jeg pauser og så sagde jeg, at nu vil jeg ikke drikke resten af året. Men jeg begyndte at drikke i det små, og så var jeg tilbage, hvor jeg var før.
I 2012 gik jeg i en kommunal behandling og blev ædru og var ude i forbindelse med mine bogudgivelser og fortælle, at jeg ikke skulle drikke mere. Jeg var på antabus og fik nogle samtaler, men det var simpelthen ikke grundlæggende nok, jeg kunne snakke mig fra det hele, det tog slet ikke fat i roden af min alkoholisme.
Ni måneder senere tog jeg en slurk hvidvin, og det blev starten på et skjult misbrug de næste fem år, indtil jeg blev afsløret og selv tog valget at gå i minnesotabehandling. Der er ikke noget ærefuldt i det. Det skal hedde sig, som det er, at hvis jeg ikke selv havde truffet det valg, så var der sandelig andre, der havde truffet det for mig. Eller de havde stillet mig overfor nogle konsekvenser, der var så alvorlige, at jeg selvfølgelig havde været nødt til at gå i behandling.
Jesper Stein har udgivet romanen Ædru, om hvordan han blev ædru efter et langvarigt alkoholmisbrug. Foto copyright Politikens Forlag.
I mine øjne er pårørende helte, når de skrider ind
Jeg er taknemmelig for, at jeg var omgivet af pårørende, som ikke ville finde sig i det og ville have sendt mig i behandling eller forladt mig, hvis jeg ikke selv traf valget.
I mine øjne er pårørende helte, når de skrider ind. Det er jo megasvært for dem at tage det skridt, vi er alle ekstremt berøringsangste overfor alkoholisme, især når den udspiller sig lige foran os, så dem, der tør at skride ind og sige stop, at intervenere og slå ring om alkoholikeren, dem skylder vi stor tak. Jeg ved, det er svært at rumme, men man er nødt til at forstå, at de her mennesker kun gør det af en eneste grund: at de elsker os højere end noget andet og vil det bedste for os.
Når det er sagt, så er der jo den afgørende detalje, at det altid er alkoholikerens eget ansvar at blive ædru, de pårørende har intet ansvar for noget af det, de er blevet udsat for, eller for at lægge pres på alkoholikeren, og mange af dem bliver afvist, fordi vi ikke vil af med vores afhængighed, men heldigvis kommer mange af os i behandling, fordi vi indser, at det her er vores chance for at bevare noget meget værdifuldt i vores liv.
Både de pårørende, som har succes med deres intervention, og dem, der ikke har, skylder vi en stor tak.
Alkohol havde været med mig i 35 år og nu skulle det væk
Lige før jeg skulle starte i behandling hos Dansk Misbrugsbehandling i København, gik jeg rundt ved Langebro i en slags feberhed panik og angst for, hvad var der her for noget. Jeg tror aldrig jeg har været så bange i mit liv. Alkohol havde jo været med mig i 35 år og nu skulle det væk, det havde jeg forstået.
Jeg havde til fulde forstået, at det var slut. Der var ikke flere genveje, eller fortrydelsesforsøg, og det betød at nu skulle jeg blive et nyt menneske, eller en ny mand og det gjorde mig simpelthen så bange.
Jeg kunne ikke forestille mig, hvad for et liv jeg skulle have. Jeg tænkte at det skulle blive et fuldstændig munkeagtigt, leverpostejgråt, livsglædeløst liv.
Jesper Steins roman Ædru
Jesper Stein har i 2022 udgivet romanen Ædru, der handler om, hvordan han blev ædru efter et alkoholmisbrug der har fulgt ham det meste af livet. Jesper var i alkoholbehandling hos Dansk Misbrugsbehandling og er ædru på 4. år.
Det første skridt mod et liv uden alkoholmisbrug
Til at starte med i behandlingen, havde jeg svært ved at erkende at jeg var lige så meget alkoholmisbruger, som de andre i gruppen – og de har nok også tænkt det samme om mig.
Vi sad der og var en masse mennesker, der alle var på røven, men af alle dem, der var på røven, var jeg så den, der var mindst på røven, syntes jeg selv, fordi jeg var lidt skarpere og mere analytisk end de andre, jeg kunne gennemskue det hele, fortalte jeg mig selv. Det tog lidt tid, før det blev pillet ud af mig. Før jeg blev klar over, at der ikke var forskel på mig og de andre, at vi på et helt afgørende punkt var ens, at vi delte vores afhængighed og alle de konsekvenser, den havde haft for vores liv, og der begyndte min heling.
Jeg fik venner for livet i behandlingen, det er den vigtigste proces jeg har gennemlevet, den største livsændring, jeg har prøvet.
Der står jeg så og skal i gang med mit liv
Da alkoholbehandlingen hos Dansk Misbrugsbehandling slutter, tænker jeg, at nu har jeg taget det første lille bitte skridt mod et liv uden alkoholmisbrug, for det er sådan set det, der er tale om, men det er det vigtigste skridt, man overhovedet kan tage, og det er det skridt, hvor man erkender, at der er ikke flere udveje, det er ædru eller dø.
Der står jeg så og skal i gang med mit liv, og det havde jeg mod på, det føltes som en stor befrielse og lettelse, men jeg var selvfølgelig også bange for, hvordan skal det gå?
Min misbrugsbehandler sagde det her til mig på min sidste dag: ”Jeg har en god og en dårlig nyhed til dig, Jesper. Den gode er, at du har fået dine følelser igen. Og den dårlige? Den dårlige er, at du har fået dine følelser igen.”
Livet som ædru er jo ikke lutter lagkage, det er – som livet er – fyldt med prøvelser og udfordringer, og nogle af dem er særligt svære, fordi de minder mig om, hvad jeg drak på, men jeg kan sige af at helt åbent og ærligt hjerte, at INTET er blevet sværere, alt er blevet lettere, ingen problemer eller udfordringer bliver lettere at løse, fordi man drikker, de bliver kun værre.
Og jeg kan klare det hele i dag. Og når jeg møder udfordringer, så har jeg et netværk af folk omkring mig, som jeg har mødt i behandlingen og til møder hos Anonyme Alkoholikere, som altid er der for mig og kan hjælpe mig med de problemstillinger, som en alkoholiker har brug for at diskutere med andre, der har samme erfaring som ham selv.
Mit liv er blevet dejligere, lysere, enklere og der er plads til det lys, som tilværelsen byder os igen og igen i modsætning til det mørke, som jeg levede i, da jeg drak, hvor der kun var to farver, sort og hvid. Jeg er blevet en bedre far, en bedre partner, en bedre ven og mest af alt møder jeg livet med ærlighed og står ved den jeg er.
Jesper Steins alkoholbehandling
Jesper Stein blev ædru efter et 8 ugers behandlingsforløb hos Dansk MisbrugsBehandling i København.
Alkoholbehandlingen foregår efter normal arbejdstid, så man kan passe sit job ved siden af. Det er en behandlingsmetode, hvor man bor hjemme og møder op i alkoholbehandlingen 3 gange ugentligt i 6 til 8 uger efter behov.
Herefter lærer man i en efterbehandling, hvordan man holder sig ædru i hverdagen ved at bruge de redskaber og teknikker man har lært. Efterbehandlingen strækker sig over 6 måneder, med møder hver 14. dag.
Om Jesper Stein
Jesper Stein er født 1965 i Aarhus. Han er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I dag er han fuldtidsforfatter og har blandt andet skrevet de populære kriminalromaner om vicepolitikommissær Axel Steen. Jesper Stein har også skrevet den meget personlige roman Rampen, hvor han skriver hudløst ærligt om sin families opløsning. Romanen blev i 2021 hædret med Læsernes Bogpris. Senest har Jesper Stein udgivet romanen Ædru, der handler om, hvordan han blev ædru efter et alkoholmisbrug der har fulgt ham det meste af livet.
Send en e-mail til os
Har du spørgsmål om alkoholmisbrug? Skriv til os, hvis du har brug for at vide mere, eller hvis du har spørgsmål. Vi vender tilbage førstkommende arbejdsdag.
