Er du blevet ludoman? Få hjælp i den svære situation

Har du besluttet dig for at søge hjælp, har du taget det første vigtige skridt til et bedre liv.

Hos Dansk MisbrugsBehandling tilbyder vi ambulant behandling af ludomani.
Ambulant behandling betyder, at du kan bo hjemme og passe dit arbejde, mens du er i behandling – og behandlingsresultatet  bliver mindst lige så godt som ved døgnbehandling. Fordelen ved ambulant behandling frem for døgnbehandling er, at man – mens man er i behandling – får støtte og hjælp til at afprøve nye livsstrategier og foretage de fornødne ændringer i sin dagligdag.

stort udvalg i skrabespil

Det store udvalg af skrabespil kan virke særligt lokkende på ludomaner.

Behandling tilpasset din hverdag

På Dansk MisbrugsBehandling indretter vi os efter dig og dine forpligtelser i hverdagen. Vores behandling foregår efter normal arbejdstid, så du kan passe job eller studier ved siden af behandlingen.

Ludomanibehandling er gratis

Ludomanibehandlingen er gratis fordi vi er godkendt og støttet af Sundheds- og Ældreministeriets ludomanipulje der finansierer ludomanibehandlingen.

Ingen ventelister

På Dansk MisbrugsBehandling er der løbende indskrivning. Når du har besluttet dig, kan du starte behandlingen med det samme.

Ingen offentlig registrering

Al henvendelse og deltagelse er anonym og fortrolig, idet Dansk MisbrugsBehandling ikke er en del af det offentlige system.

familiebehandling er en del af alkoholbehandlingen

Ludomanibehandlerne hos Dansk MisbrugsBehandling har mange års erfaring med ludomanibehandling.

Er det nu nødvendigt?

Er du i tvivl om hvorvidt du har et behandlingskrævende spilleproblem, er vi gerne behjælpelige med en professionel udredning ved brug af internationalt anerkendte diagnoseredskaber.

Du kan også selv teste, om du har problemer med pengespil.
Prøv ludomanitesten, der består af 10 spørgsmål om pengespil og som kan være med til at afklare om du har et problem med spil, der kræver behandling.

Behandling, efterbehandling og familieprogram

Behandlingen består af 2 møder ugentligt i 6 uger på aftenhold.

Herefter følger 6 måneders efterbehandling, hvor vi følger op på, hvordan du klarer dit nye liv uden spil.

I forbindelse med behandlingen er der tilbud til familie og pårørende om deltagelse i vores familieprogram.

Minnesotabehandling

Dansk MisbrugsBehandling tilbyder behandling efter Minnesotamodellen – en af de ældste og mest anerkendte behandlingsformer, der har hjulpet millioner af mennesker verden over.

Pårørende til ludoman?

ludomaner har en tvangspræget adfærd, og evner ikke at bryde den onde cirkel, men bliver mere og mere optaget af at skaffe penge, spille og holde det hemmeligt – uanset prisen.

Som pårørende må man forstå, at ludomaner ikke selv kan ændre adfærd og stoppe spillet. Har man udviklet ludomani har man behov for behandling. At holde op med at spille er langt mere end at beslutte sig for det, man bliver nødt til at lære hvordan man gør.

Er du ludoman og har spørgsmål, eller brug for yderligere information?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook