Det er vigtigt at forstå, hvor farligt alkohol kan være

De fleste kan godt lide et glas vin til maden, en kold øl i solen og at tage en festlig skål i champagne forbindes ofte med hygge, afslapning og socialt samvær.

Det, der begynder som nydelse eller en måde at koble af på, kan langsomt glide over i et forbrug, der skader både krop, psyke og relationer

Grænsen mellem almindeligt forbrug og misbrug er ofte flydende – og netop derfor er det vigtigt at forstå, hvor farligt alkohol faktisk kan være, og hvornår det er tid til at stoppe op og se kritisk på vanerne.

Alkohols betydning for helbredet

Alkohol påvirker næsten alle dele af kroppen, både på kort og lang sigt.

Kortvarige effekter af alkohol:

  • Hjernen

    Alkohol dæmper nervesystemet. Det kan give en følelse af afslapning, hæmningerne falder, og reaktionsevnen forringes. Det påvirker balance, koordination, hukommelse og dømmekraft.

  • Hjerte/kredsløb

    Alkohol udvider blodkarrene, hvilket kan give varmefølelse og fald i blodtryk. Puls kan stige.

  • Mave/tarm

    Alkohol irriterer slimhinder, hvilket kan give kvalme, opkast og diarré.

  • Blodsukker

    Kan falde, især hos personer med diabetes, fordi leveren er optaget af at nedbryde alkohol.

Langvarige effekter ved stort forbrug af alkohol

  • Leverskader

    Kroppen prioriterer at nedbryde alkohol, hvilket kan hæmme andre stofskifteprocesser. Fedtlever, leverbetændelse (alkoholisk hepatitis) og skrumpelever (cirrose).

  • Hjerte og blodkar

    Øget risiko for forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerterytme og hjertesygdomme.

  • Hjerne

    Hukommelsesproblemer, depression, angst og afhængighed kan udvikles. Hjernen er særlig følsom -allerede ved små mængder påvirkes balance, hukommelse og impulskontrol, og medføre alkoholdemens.

  • Kræftrisiko

    Alkohol øger risikoen for bl.a. mund-, svælg-, spiserør-, lever-, bryst- og tarmkræft.

  • Immunforsvar

    Bliver svækket, så kroppen lettere får infektioner.

  • Hormonsystem

    Kan påvirke fertilitet, testosteron og østrogenbalancer.

Alkohol er en naturlig del af mange danskeres hverdag og kultur, men for nogle udvikler det sig anderledes.

Afhængighed af alkohol

Hjernen vænner sig til den beroligende og belønnende effekt af alkohol, og det kan føre til en stærk trang (craving) og følelsen af ikke at kunne klare sig uden.

Mange bruger alkohol som en måde at håndtere stress, angst eller svære følelser, hvilket forstærker afhængigheden.

Ved regelmæssigt højt forbrug tilpasser kroppen sig alkoholen og når man så stopper eller drikker mindre, kan der opstå abstinenser som rystelser, svedeture, kvalme, hjertebanken, angst og i svære tilfælde kramper eller delirium tremens.

Store mængder alkohol på kort tid kan føre til alkoholforgiftning, som i værste fald kan være livstruende.

Drikker du for meget?

Er du i tvivl, om du drikker for meget?

Prøv vores test og se om du har et alkoholmisbrug.

Alkohol kan medføre kræft og hjertekarsygdomme

Alkohol kan være kræftfremkaldende og give øget risiko for kræft, selv ved lavt forbrug.

Flere undersøgelser viser, at der ikke er nogen “sikker” nedre grænse for alkohol, når det kommer til kræft.

Alkohol øger risikoen for flere kræftformer, bl.a. brystkræft, leverkræft, tarmkræft og kræft i mund/svælg.

Alkohol kan øge blodtrykket og risikoen for hjerteproblemer og allerede ved indtag af mere end 1-2 genstande om dagen øges risikoen for at få hjertekarsygdomme.

Hvornår bliver alkohol problematisk?

  • Hvis du ikke kan stoppe med at drikke alkohol, når du vil
  • Hvis du bruger alkohol til at regulere dine følelser
  • Hvis alkohol skader dine relationer, helbred eller job
  • Hvis alkohol giver dig problemer – så har du et alkoholproblem

Alkohol og hjertekarsygdomme

Alkohol kan give forbigående udvidelse af blodkarrene, men i længden øger det risikoen for forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerterytme og hjertekarsygdomme.

Især binge drinking, hvor man drikker mere end 5 genstande på kort tid, er hårdt for hjertet.

Et højt indtag af alkohol øger risikoen for blodpropper, da alkohol hæver blodtrykket og kan føre til hjerteflimmer.

FAQ om hvad alkohol gør ved kroppen:

Alkohol påvirker store dele af kroppen både på kort og lang sigt. Det kan give nedsat reaktionsevne, skader på leveren, øget kræftrisiko, svækket immunforsvar og psykiske problemer som angst og depression.

Alkohol dæmper nervesystemet, hvilket giver en følelse af afslapning og færre hæmninger. Samtidig forringes balance, hukommelse, koordination og dømmekraft. Langvarigt overforbrug kan føre til afhængighed og hjerneskader.

Leveren prioriterer at nedbryde alkohol frem for andre processer. Over tid kan det føre til fedtlever, alkoholisk hepatitis og skrumpelever (cirrose).

Alkohol øger risikoen for kræft i mund, svælg, spiserør, lever, bryst og tarm – selv ved lavt forbrug.

Alkohol kan give forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerterytme og øget risiko for blodpropper. Ved binge drinking, hvor man drikker mere end 5 genstande på kort tid, belastes hjertet særligt hårdt.

Alkohol kan give kortvarig afslapning, men forringer søvnkvaliteten og øger risikoen for depression, angst og afhængighed på længere sigt.

Der findes ingen helt sikker nedre grænse for alkohol. Sundhedsstyrelsen anbefaler højst 10 genstande om ugen og højst 4 på én dag. Jo mindre, jo bedre.

Hvis du ikke kan stoppe, bruger alkohol til at regulere følelser, eller det skader dit helbred, relationer eller arbejde, bør du søge hjælp.

Du kan tage vores alkoholtest eller kontakte os anonymt på 70 10 03 03. Tidlig indsats giver bedre resultater.

Har du spørgsmål om hvad alkohol gør ved kroppen?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.