Alkohol påvirker hjernen
Alkohol påvirker hjernen langt mere, end mange tror.
Selv små mængder kan ændre hjernens kemi, forstyrre signalstoffer og påvirke dømmekraft, humør og hukommelse.
Ved et regelmæssigt eller stort forbrug kan alkohol forårsage alvorlige og varige hjerneskader.
Få rådgivning om alkoholproblemer
70 10 03 03
Ring til vores erfarne rådgivere – fortroligt og uforpligtende
Hvordan påvirker alkohol hjernen?
Når du drikker, optages alkoholen hurtigt i blodet og når hjernen på få minutter.
Alkohol påvirker hjernen og styrer alt fra humør og bevægelse til hukommelse og koncentration.
Når man indtager alkohol, udløses der dopamin, som giver en følelse af lykke og eufori, og GABA, som reducerer den generelle aktivitet i nervesystemet.
Små mængder alkohol giver en oplevelse af velvære, fordi hjernen frigiver dopamin, men ved gentagen brug forstyrres hjernens naturlige balance, og dopaminproduktionen falder.
Drikker man større mængder alkohol hyppigt, skal man på sigt drikke mere for at opnå samme effekt – en mekanisme, der kan føre til alkoholafhængighed.
Et langvarigt højt forbrug af alkohol kan give depression, angst og hukommelsestab.
Hvad sker der i hjernen, når man drikker alkohol?
- Dømmekraften svækkes – pandelappen hæmmes, hvilket reducerer selvkontrol.
- Hukommelsen forringes – hippocampus påvirkes, og nye minder lagres dårligere.
- Balancen forstyrres – lillehjernen mister koordination.
- Humøret svinger – alkohol påvirker både stimulerende og hæmmende signalstoffer.
- Hæmninger mindskes – øget impulsivitet kan føre til risikoadfærd og konflikter.
Når alkohol skader hjernen permanent
Langvarigt alkoholmisbrug kan ændre hjernens struktur og funktion.
Typiske følger er:
- Kognitive problemer – svækket hukommelse, koncentration og planlægning.
- Hjerneskader – MR-scanninger viser tab af hjernevæv hos alkoholikere.
- Alkoholisk demens og Wernicke-Korsakoff syndrom – forårsaget af B-vitaminmangel.
- Følelsesmæssige forstyrrelser – depression, irritabilitet og dårlig impulskontrol.
Nogle skader kan bedres gennem afholdenhed og professionel alkoholbehandling, men visse forandringer i hjernen er permanente.
Drikker du for meget?
Er du i tvivl om, om du eller en af dine pårørende har et alkoholproblem?
Tag testen og se om du har behov for alkoholbehandling.
Alkohol skader unge hjerner
Unge og teenagere er særligt sårbare overfor alkohol.
Hjernen er ikke fuldt udviklet før midt i 20’erne, og alkohol kan hæmme udviklingen af vigtige hjerneområder.
Konsekvenser for unge er at de udvikler dårligere hukommelse og koncentration, svækket indlæring og præstation, øget impulsivitet og risikovillighed og en øget risiko for senere i livet at få et alkoholmisbrug.
Typiske symptomer på alkoholens påvirkning
-
Kortvarige virkninger
Hovedpine, kvalme og søvnbesvær
Humørsvingninger og blackouts -
Langvarige virkninger
Depression, angst og hukommelsestab
Kognitive vanskeligheder og hjerneskader -
Alkoholpsykose
Alkoholpsykose kan vrangforestillinger, hallucinationer og en ændret virkelighedsopfattelse
Hjernen påvirkes når man stopper med at drikke efter lang tids misbrug
Hvis man pludselig stopper med at drikke efter en længere periode med højt alkoholforbrug, kan kroppen og hjernen reagere voldsomt.
Hjernen har vænnet sig til konstant påvirkning af alkohol, og når alkoholen fjernes brat, kommer der en ubalance i hjernens signalstoffer.
Det kan føre til alvorlige abstinenser, og i svære tilfælde: kramper eller delirium tremens, som kræver akut lægehjælp.
Drikker du måske for meget alkohol?
Ring 70 10 03 03
Rådgivning og støtte 24/7 – også for pårørende
Få professionel hjælp til alkoholproblemer
Alkohol ændrer hjernen, men du kan få balancen tilbage.
Hos Dansk MisbrugsBehandling tilbyder vi ambulant alkoholbehandling efter normal arbejdstid, hvor man bor hjemme og kan passe job og hverdagens forpligtelser – mens man er i misbrugsbehandling.
Ofte stillede spørgsmål om alkohol og hjernen:
Hvordan påvirker alkohol hjernen?
Alkohol påvirker hjernens signalstoffer, blandt andet dopamin og GABA. Det ændrer balancen mellem hæmmende og stimulerende funktioner, hvilket påvirker humør, koncentration og dømmekraft. Ved gentagen brug bliver hjernen mindre effektiv til selv at producere dopamin, og det kan føre til alkoholafhængighed.
Kan alkohol give varige hjerneskader?
Et langvarigt eller stort forbrug af alkohol kan medføre varige skader i hjernen. Det kan føre til hukommelsesproblemer, kognitive forstyrrelser, følelsesmæssig ustabilitet og sygdomme som alkohol demens og Wernicke-Korsakoff syndrom. Nogle skader kan bedres ved behandling og afholdenhed – andre er permanente.
Hvad sker der i hjernen, når man drikker alkohol?
Når man drikker alkohol, hæmmes aktiviteten i pandelappen (selvkontrol og dømmekraft), hippocampus (hukommelse) og lillehjernen (balance). Derfor påvirkes ens evne til at tænke klart, huske, styre bevægelser og håndtere følelser.
Hvorfor er unge særligt sårbare over for alkohol?
Hjernen er ikke fuldt udviklet før omkring 25-årsalderen. Alkohol kan derfor hæmme udviklingen af vigtige hjerneområder og påvirke indlæring, koncentration og impulskontrol. Jo tidligere unge begynder at drikke, jo større er risikoen for senere alkoholmisbrug.
Kan hjernen komme sig efter alkoholmisbrug?
Hjernen kan delvist komme sig, hvis man stopper med at drikke og får den rette behandling, sund kost og hvile. Men ved langvarigt misbrug kan visse skader være uoprettelige. Derfor er tidlig hjælp vigtig for at undgå permanente mén.
Hvordan får jeg hjælp, hvis jeg er bekymret for et alkoholforbrug?
Hos Dansk MisbrugsBehandling kan du få professionel og fortrolig hjælp – både som misbruger og pårørende. Ring 70 10 03 03 døgnet rundt, eller send en anonym besked. Vi tilbyder landsdækkende behandling og rådgivning hele døgnet.
Har du spørgsmål om hvad alkohol gør ved kroppen?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.





