Ny mulighed for at leve dit liv fuldt ud

Alkoholmisbrug har alvorlige fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for dem der drikker for meget og for deres pårørende. Men langt hovedparten af de alkoholmisbrugere, der starter i behandling, oplever, at de hurtigt får det bedre.

Fra at være fanget i en håbløs situation på grund af alkoholmisbruget, der har påvirket både krop, sind og sociale forhold, ser de fleste klienter i behandlingen nye muligheder for at leve deres liv fuldt ud. Deres familieliv fungerer igen, alkoholrelaterede sygdomme bedres, psykiske problemer mindskes, de trives og har håb for fremtiden.

Se film med Hanne, der fik overtalt sin mand til at gå i alkoholbehandling:

Velkommen tilbage i familien

Alkoholmisbrug fører ofte til konflikter, ufred og mistillid i familien. De pårørende ser problemerne tydeligt, men bliver mødt med benægtelse, når de forsøger at tale om alkoholmisbruget. Det skaber en følelse af magtesløshed.

Lykkes det at få den der drikker for meget til at starte i en alkoholbehandling, er der gode muligheder for at familien igen kan samles med tillid til hinanden.

I en spørgeundersøgelse blandt vores klienter i behandling oplyser 9 ud af 10, at forholdet til familien bliver bedre under behandlingen og 68 procent oplever, at forholdet til venner og omgangskreds udvikler sig positivt.

For de pårørende i familien er det vigtigt at den, der drikker, holder sig ædru og her viser vores spørgeundersøgelse at størstedelen af klienterne i meget høj grad eller i høj grad har tillid til fremtiden og at over 70 % har tillid til at de kan holde sig ædru i fremtiden.

Se film med Christian der fik sin familie tilbage:

Det er konsekvenserne ved at sige nej til behandling, der får misbrugere til at sige ja

Det er sjældent at en alkoholmisbruger af sig selv træffer beslutningen om at gå i behandling – og det rejser spørgsmålet, hvordan man motiverer en person, der har et misbrug til at søge professionel hjælp til at løse sit problem. I de allerfleste tilfælde er det familien der griber ind og sørger for at misbrugeren kommer i alkoholbehandling.

Gode råd til hvordan man bedst motiverer en misbruger:

  • Konfronter ikke en alkoholmisbruger, hvis vedkommende er påvirket
  • Skriv på forhånd ned hvad du vil sige, så du er sikker på at du husker det hele
  • Hvis du har besluttet dig for at stille krav om behandling, er det vigtigt at du fremlægger ét og kun ét behandlingstilbud.

Vi har samlet en liste med alle de bedste råd til, hvordan du bedst forbereder en samtale med den der drikker.

Øget trivsel

Vores klienter i behandlingen fortæller, at deres hverdag kom til at handle om, hvornår de kunne drikke, og hvordan de kunne skjule drikkeriet for andre. De havde ikke overskud til familie, venner og hobbyer, de havde dårlig søvn og manglende appetit, fysiske skavanker og depression.

Derfor handler alkoholbehandling ikke kun om at stoppe med at drikke, for det er lige så vigtigt at få en god hverdag med mulighed for at genopbygge den tillid og trivsel, som alkoholmisbruget har ødelagt. Ret hurtigt vender smag, duft, søvn og appetit tilbage, og klienterne får igen overskud til at genoptage deres sociale liv med familie, venner, job og kollegaer.

Det vigtigste for dem der kommer i alkoholbehandling er, at de kan få tilliden fra familien tilbage.

Fordele ved at gå i alkoholbehandling:

Alkohol er årsag til mange former for kræft i de organer, der kommer i direkte kontakt med alkoholen dvs. fra mund til endetarm. Men alkoholen øger også risikoen for andre kræftformer. Forskning viser, at det altid kan betale sig at skære ned på sit alkoholforbrug. For at mindske risikoen for at udvikle kræft er det altså bedst slet ikke at drikke alkohol. Det spiller ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus – risikoen er den samme. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Alkoholisk leverskade er en skade på leveren, der skyldes at man drikker for meget alkohol. Skaden kan bestå af: Fedtlever, skrumpelever (cirrose) eller alkoholisk leverbetændelse. Den hyppigste skade på leveren er fedtophobning. I mere sjældne tilfælde udvikles skrumpelever. Fedtlever svinder, hvis man holder op med at drikke alkohol eller nedsætter sit forbrug. Skrumpelever er derimod en alvorlig kronisk sygdom, som dog kan bedres betydeligt, hvis man holder op med at drikke alkohol. Behandlingen er først og fremmest, at man holder op med at drikke alkohol. Kilde: Sundhed.dk

Når det handler om blodtryk og alkohol, bliver det lidt mere indviklet. Alkoholindtag kan nemlig være både godt og skidt. Et stort alkoholindtag kan føre til forhøjet blodtryk, som belaster hjertekredsløbet. Et alkoholindtag, som følger anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, anbefales for at beholde et normalt blodtryk. Sundhedsstyrelsen nyeste anbefaling er, at man højest drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag. Kilde: Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen

Et stort alkoholindtag kan påvirke triglyceridniveauet, som er en af værdierne i kolesteroltallet. Forhøjet triglyceridniveau er for nylig sat i forbindelse med øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Når kolesteroltallet er højt, anbefales det, at alkoholindtaget holdes nede på maksimalt 1 genstand dagligt. Dette er gældende for både mænd og kvinder. Ved forhøjet triglyceridniveau kan det anbefales ikke at drikke alkohol. Kilde: Hjerteforeningen

Misbrug af alkohol eller galdevejssygdom er langt de hyppigste årsager til akut betændelse i bugspytkirtlen. Galdesten er den hyppigste årsag. Alkohol er den næst hyppigste årsag, og sammenhængen synes at afhænge af, hvor meget alkohol, man drikker. Man kan nedsætte risikoen for at få akut bugspytkirtelbetændelse ved at begrænse indtaget af alkohol. Kilde: Sundhed.dk

Alkohol kan gribe forstyrrende ind i immunsystemets normale funktioner og forårsage øget modtagelighed for visse smitsomme sygdomme, bl.a. lungebetændelse, tuberkulose og muligvis hiv. Et højt forbrug af alkohol svækker immunsystemet og reducerer også kroppens evne til at bekæmpe coronavirus. Immunforsvarets fornemmeste opgave er at nedkæmpe de virus og bakterier, vi møder på vores vej. Anbefalingen til et styrket immunforsvar er masser af frugt og grønt – gerne også det grove – bælgfrugter, fuldkorn, nødder og kerner. Skift det røde kød ud med fjerkræ, fisk og skaldyr, og skær ned på salt, sukker og alkohol. Kilde: Hjerteforeningen

Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.